Delafgørelse om retskraft af tidligere dom vedrørende konkurrenceretlige forhold

Sagen omhandler en delafgørelse vedrørende, hvorvidt Sø- og Handelsrettens dom af 7. maj 2021 (BS-35839/2018-SHR) har negativ retskraft for Molslinjen A/S's (Molslinjen) påstand 2, der vedrører konkurrenceretlige forhold. Molslinjen har anlagt sag mod Rønne Havn A/S (Rønne Havn) med påstand om tilbagebetaling af urimeligt høje havneafgifter, som Molslinjen har betalt siden 1. september 2018.

Sagens Baggrund

Molslinjen varetager færgebetjeningen af Bornholm, og Rønne Havn driver havnen i Rønne. Hovedsagen drejer sig om berettigelsen af de skibsafgifter, som Rønne Havn har opkrævet af Molslinjen. Molslinjen påstår, at afgifterne er urimeligt høje og udgør misbrug af Rønne Havns dominerende stilling i strid med Konkurrenceloven § 11 og/eller artikel 102 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Molslinjen anfører desuden, at afgifterne er i strid med Aftaleloven § 36.

Den Tidligere Sag (2018-sagen)

Denne delafgørelse tager udgangspunkt i Sø- og Handelsrettens dom af 7. maj 2021 (BS-35839/2018-SHR), som var anlagt af Rønne Havn mod Danske Færger A/S. Sagen omhandlede Rønne Havns krav på betaling af havneafgifter fra Danske Færger for perioden 1. januar 2018 til 31. august 2018. Danske Færger påstod frifindelse og gjorde gældende, at afgifterne var i strid med parternes aftale og udgjorde misbrug af Rønne Havns dominerende stilling. Retten frifandt Danske Færger på aftaleretligt grundlag, men fandt ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at statuere misbrug af dominerende stilling i strid med konkurrenceloven.

Parternes Anbringender i Nærværende Sag

Rønne Havn påstår, at Molslinjens sag skal afvises på grund af negativ retskraft fra 2021-dommen. Rønne Havn anfører, at:

• Samme parter: Molslinjen overtog Danske Færger i oktober 2018 og fusionerede med selskabet i december 2018. Molslinjen succederede dermed i Danske Færgers rettigheder og forpligtelser, jf. Selskabsloven § 250, stk. 1. Derfor er parterne de samme.
• Samme spørgsmål: 2021-dommen tog stilling til det samlede takstsystem og spørgsmålet om misbrug af dominerende stilling, hvilket er identisk med det spørgsmål, Molslinjen rejser i nærværende sag.

Molslinjen bestrider afvisningspåstanden og anfører, at:

• Ikke samme parter: Sagen blev anlagt af Rønne Havn mod Danske Færger, før Molslinjen overtog Danske Færger. Den nuværende sag angår Molslinjens krav mod Rønne Havn for en periode, der starter efter Molslinjens overtagelse (fra 1. september 2018 og frem).
• Ikke samme spørgsmål: 2021-dommen tog ikke stilling til rimeligheden af priserne opkrævet fra Molslinjen i perioden efter 1. september 2018. Desuden er Molslinjens påstand i nærværende sag også baseret på Aftaleloven § 36, hvilket ikke blev afgjort i 2021-dommen.
• Berettiget udstykning: Molslinjen har løbende taget forbehold for tilbagesøgning af for meget betalte havneafgifter. En ankesag af 2021-dommen ville ikke have kunnet omfatte Molslinjens krav for den efterfølgende periode, jf. Retsplejeloven § 383 og Retsplejeloven § 384.

Rettens Begrundelse

Retten lægger til grund, at Molslinjen utvivlsomt er succederet i Danske Færgers rettigheder og forpligtelser. Dog finder retten, at 2021-dommen eksplicit tog stilling til spørgsmålet om Rønne Havns misbrug af dominerende stilling for perioden 1. januar 2018 til 31. august 2018. Selvom dommen omtalte det samlede takstsystem, tog den ikke stilling til rimeligheden af priserne opkrævet fra Molslinjen i perioden efter 1. september 2018. Retten bemærker, at en doms retskraft er begrænset til de spørgsmål, der er taget stilling til. Da nærværende sag angår en anden tidsperiode og et andet aftaleforhold, samt en yderligere retlig hjemmel (Aftaleloven § 36), er der ikke grundlag for at afvise Molslinjens påstand på grund af negativ retskraft.

Rønne Havn A/S's påstand om afvisning af Molslinjen A/S's påstand 2, for så vidt angår misbrug af Rønne Havns dominerende stilling i strid med Konkurrenceloven § 11 og/eller artikel 102 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, tages ikke til følge. Afgørelse om sagsomkostninger henskydes til rettens endelige afgørelse.