Medvirken til vold med døden til følge: Forældre dømt for passivitet i sag om spædbarnsmishandling

Denne sag omhandler et spædbarns død som følge af omfattende vold, hvor barnets biologiske mor (Tiltalte 1) og stedfar (Tiltalte 2) er tiltalt for manddrab og medvirken hertil. Sagen belyser forældrenes personlige forhold, deres håndtering af barnet, og de medicinske beviser for voldens omfang og karakter.

Sagens Baggrund

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var et par, der blev kærester i februar 2022. Tiltalte 1 fødte spædbarnet Forurettede i juli 2022, som Tiltalte 2 var stedfar til. Forurettede afgik ved døden den 9. september 2022. Anklagemyndigheden tiltalte parret for i forening at have dræbt Forurettede ved gentagen vold, herunder klemning, fastholdelse, kradsning, slag, træk, vrid og rystelse. Dette skulle have påført Forurettede alvorlige skader, herunder fem kraniebrud, over 14 ribbensbrud, brud på lår- og skinnebensknogler, underhudsblødninger, afrivning af læbebånd og blodudtrædninger. Dødsårsagen var hovedlæsioner, der medførte iltmangel og væskeopfyldning i hjernen.

Forældrenes Forklaringer

Tiltalte 1 (Mor)

Tiltalte 1 forklarede, at hun mødte Tiltalte 2 i december 2021 og fødte Forurettede i juli 2022. Hun beskrev fødslen som lang og hård, og selvom sygehuset anbefalede dem at blive, tog de hjem. Hun forklarede, at hun har et stort temperament, er hurtigt hidsig og har arbejdet med anger management i fængslet. Hun indrømmede at have været voldelig over for tidligere kærester, men nægtede at have gjort skade på Forurettede. Hun beskrev pasningen af Forurettede som en fælles opgave, hvor de skiftedes til at sove om natten og hurtigt gik over til flaskeernæring. Hun opdagede et blåt mærke på Forurettedes pande/kind den 7. september 2022 og spurgte en sundhedsplejerske, som rådede til lægebesøg. Hun søgte på internettet efter information om grædende babyer og gylp. Hun huskede ikke de specifikke skader beskrevet i anklageskriftet og nægtede at have tabt Forurettede eller at barnet var faldet ned. Hun forklarede, at hun skændtes med Tiltalte 2 og søgte på internettet om skilsmisse. Hun filmede Forurettede, da barnet fik kramper, men viste ikke videoerne til Tiltalte 2. Hun følte sig jaloux over, at Tiltalte 2 var bedre til at trøste Forurettede. Ved begravelsen virkede hun lettet og talte om fængsel og chokolade.

Tiltalte 2 (Stedfar)

Tiltalte 2 bekræftede forholdets start og ægteskab med Tiltalte 1. Han beskrev Tiltalte 1 som havende et stort temperament, der kaster med ting og råber. Han selv beskrev sig som tålmodig og uden temperament. Han var ikke biologisk far til Forurettede, men skrev under på faderskab og elskede barnet som sit eget. Han var på barsel fra den 5. september 2022. Han bemærkede et blåt mærke på Forurettedes pande den 5. september og en rift ved næsen den 6. september, men Tiltalte 1 forklarede, at det var normalt. Den 7. september, efter at Tiltalte 1 havde bedt ham om at bestille lægetid, gylpede Forurettede og blev livløs. Han ringede 112 og udførte førstehjælp. På Rigshospitalet fik han at vide, at Forurettede havde kraniebrud, og han blev anholdt. Han overlod beslutningen om respiratoren til Tiltalte 1. Ved begravelsen fandt han Tiltalte 1's opførsel mærkelig, da hun talte om fængsel og chokolade. Han nægtede at have påført Forurettede skaderne og forklarede, at han skar sig i armen, og at blod herfra kom på Forurettedes tøj. Han tog afstand fra Tiltalte 1, efter han blev bekendt med skaderne via obduktionsrapporten.

Vidneforklaringer og Ekspertudtalelser

Vidne 1 (Biologisk Far)

Vidne 1 forklarede, at hans forhold til Tiltalte 1 var præget af psykisk vold. Han fik kendskab til Forurettedes død og anholdelsen af de tiltalte via medierne. En faderskabstest bekræftede hans biologiske faderskab.

Sundhedsplejersker

Sundhedsplejerskerne (Vidne 10, Vidne 7, Person 6) forklarede, at Tiltalte 1 virkede passiv ved de første hjemmebesøg, og at de var bekymrede for hendes manglende initiativ. Den 7. september 2022 observerede Vidne 7 tre mærker i Forurettedes ansigt og påtalte det over for Tiltalte 1, som ikke kunne forklare, hvorfra mærkerne stammede. Sundhedsplejersken rådede til lægebesøg. Retslægerådet udtalte, at det ikke kræver en sundhedsfaglig uddannelse at se, at barnet var svært sygt.

Retsmedicinske Overlæger

Overlæge Vidne 16 (retsmedicin) bekræftede, at skaderne på Forurettede ikke var til stede ved 5-ugers undersøgelsen. Hun forklarede, at kraniebrud kræver direkte fysisk vold, ribbensbrud skyldes klemning, og brud på lår- og skinneben skyldes træk, vrid eller rystning. Hun konkluderede, at skaderne var forenelige med påført vold og ikke medfødte misdannelser eller sygdomme. Forurettede havde alle tre tegn på Abusive Head Trauma (AHT) (blodansamling under hjernehinde, retinale blødninger, hjernepåvirkning) og udviste tegn på Battered Child Syndrome (aldersvarierende læsioner, gentagen systematisk vold). Dødsårsagen var de svære hovedlæsioner.

Overlæge Vidne 18 (sjældne sygdomme) udtalte, at OI (Osteogenesis Imperfecta) ikke kunne forklare skadesbilledet, og at skaderne var påført. Retslægerådet vurderede, at hovedtraumerne var anslået til mindst fem, potentielt op til ti, episoder. De konkluderede, at skaderne ikke kunne være selvpåførte, og at forældrene burde have bemærket dem. Videoer fra de tiltaltes telefoner viste uhensigtsmæssig og klodset håndtering af barnet samt mangel på indføling. På videoer fra den 7. september fremstod barnet sygt.

Dommens Afgørelse

Retten i Nykøbing F. afsagde dom den 13. maj 2024, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 2 blev fundet skyldige i medvirken til vold med døden til følge mod deres spædbarn, Forurettede. De blev frifundet for tiltalen om manddrab og medvirken hertil.

Skyldsspørgsmålet

Retten lagde til grund, at Forurettede afgik ved døden som følge af svære hovedlæsioner, der havde medført iltmangel og væskeopfyldning i hjernen. Skaderne var påført voldeligt og kunne ikke forklares med ukompliceret fødsel, fald, førstehjælp eller medfødte sygdomme som Osteogenesis Imperfecta (OI). Volden var udøvet over en længere periode og var af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Det blev konkluderet, at Forurettede havde været udsat for traumer mellem 5 og 10 gange.

Det kunne ikke med sikkerhed fastslås, hvem af de tiltalte der havde udøvet volden, eller om det var begge. Dog fandt retten det bevist, at begge tiltalte var vidende om volden og Forurettedes dårlige tilstand, men undlod at gribe ind eller søge lægehjælp. Denne passivitet og undladelse udgjorde strafbar medvirken til den udøvede vold.

Retten dømte de tiltalte for overtrædelse af Straffeloven § 245, stk. 1, jf. Straffeloven § 246, jf. Straffeloven § 23.

Sanktionsspørgsmålet

Straffen for både Tiltalte 1 og Tiltalte 2 blev fastsat til fængsel i 4 år. Ved straffastsættelsen lagde flertallet vægt på voldens karakter og døden, men også på, at der alene var tale om domfældelse for medvirken.

Rettighedsfrakendelse

Begge tiltalte frakendes retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængige af Forurettedes død, og deres arv eller andel i forsikringssummer, pension eller andre ydelser efter en anden person må ikke forøges som følge af lovovertrædelsen. Dette sker i medfør af Arveloven § 48, stk. 1.

Erstatning

Spørgsmålet om erstatning for svie og smerte og godtgørelse til efterladte blev udskudt til behandling ved Erstatningsnævnet eller et eventuelt civilt søgsmål. Retten bemærkede, at selvom Vidne 1 var biologisk far, var Tiltalte 2 registreret som juridisk far, hvilket skabte uklarhed om grundlaget for at behandle de fremsatte krav.