Konkursbegæring mod debitor med påstand om gaveelement i bådbyttehandel

Denne sag omhandler en konkursbegæring indgivet mod Debitor, primært baseret på et krav, der opstod i forbindelse med en bådhandel. Debitor bestred kravets eksistens og klarhed samt sin insolvens.

Sagens Baggrund

Konkursbegæringen blev indgivet af Kreditor, repræsenteret af advokat Jan Poulsen. Debitor nedlagde påstand om, at konkursbegæringen ikke skulle tages til følge, idet hun anførte, at der ikke bestod et krav, subsidiært at kravet ikke havde den fornødne klarhed til at danne grundlag for konkursbehandling. Debitor bestred desuden at være insolvent i henhold til Konkursloven § 17.

Vidneforklaringer om Bådhandlen

En central del af sagen var en bådhandel fra sommeren 2009, hvor Kreditor og Debitor var involveret i en byttehandel med bådene Båd 1 og Båd 2. Vidne 1, der var involveret i handlen, forklarede om værdiansættelsen af bådene, hvor Båd 1 var forsøgt solgt for op til 1.299.000 kr. Vidnet oplyste, at en værdiansættelse på 1.500.000 kr. blev aftalt i byttehandlen, hvor vidnet leverede varer for 150.000 kr. Registrering af Båd 2 blev afvist på grund af gæld. Vidnet kendte ikke Kreditor forud for handlen og fik først adgang til Båd 1 i sommeren 2010 for at klargøre den.

Debitors Forklaring

Debitor forklarede, at hun havde kendt Kreditor siden august 2008, og at de blev kærester i slutningen af 2009. Baggrunden for, at hun skulle have båden, var, at Kreditor var i skilsmisse og ønskede at undgå, at den tidligere ægtefælle fik adgang til båden. Debitor og Kreditor boede sammen ombord på Båd 1, men ønskede en større båd. Debitor var til stede, da Vidne 1 underskrev skødet vedrørende Båd 1 som vitterlighedsvidne. Debitor kunne ikke forklare, hvorfor prisen på Båd 1 blev sat til 600.000 kr., da hun købte den af Kreditor. Hun var uvidende om Kreditors økonomi indtil problemer med bådregistrering og Kreditors konkurs opstod.

Retsmøder og Procedure

Skifteretten rejste spørgsmålet om behovet for anvendelse af Konkursloven § 26 om rådighedsfratagelse for at sikre båden. Advokat Jan Poulsen anmodede herom, men Debitors advokatfuldmægtig anførte, at der ikke var behov for det, da Debitor ville afvente skifterettens afgørelse. Debitor bekræftede dette, og skifteretten fandt ikke grundlag for rådighedsfratagelse.

Sagen blev udsat flere gange. Advokat Hanne Bruun Jacobsen anmodede om beskikkelse som advokat for Debitor i henhold til Konkursloven § 106, hvilket skifteretten imødekom.

Skifterettens Vurdering af Bådhandlen og Gavemomentet

Skifteretten lagde til grund, at båden Båd 4 havde en værdi svarende til den værdiansættelse, der skete ved byttehandlen med båden Båd 1. Båd 1 havde tidligere været til salg for op til 1.400.000 kr., senere nedsat til ca. 1.300.000 kr. Retten fandt ikke grundlag for at antage, at bådens værdi var faldet til omkring 600.000 kr. på tidspunktet for overdragelsen fra Kreditor til Debitor. Dette indikerede et væsentligt gavemoment.

Der blev stillet spørgsmål vedrørende berigtigelsen af købesummen, og forklaringen om betaling for udført arbejde på over 250.000 kr. blev ikke anset for tilstrækkeligt bestyrket. En angivelig kontant betaling på 350.000 kr. til Kreditor kunne ikke henføres til andet end ubestyrkede oplysninger om betalinger til "ubehagelige personer" eller ludomani. Det forblev uafklaret, om beløbet var betalt, og hvad der i så fald var sket med det.

Skifteretten fandt det godtgjort, at der forelå et gavemoment på mindst 600.000 - 700.000 kr., potentielt op til bådens fulde værdi, især i lyset af de usædvanlige betalingsmidler og den angivelige betaling på 350.000 kr.

Vurdering af Insolvens og Nærtstående Forhold

Baseret på en samlet vurdering af forholdet mellem Kreditor og Debitor, herunder at Kreditor ikke havde fast bopæl ifølge folkeregistret, anså skifteretten Debitor for at være "nærtstående" i henhold til Konkursloven § 2, nr. 1. Rekvirentens krav blev derfor anset for at have den fornødne klarhed til at danne grundlag for konkurs i medfør af Konkursloven § 64, jf. Konkursloven § 2.

Det blev endvidere fundet godtgjort, at Debitor ikke ville kunne betale rekvirentens krav, og at hendes betalingsudygtighed ikke blot var forbigående, jf. Konkursloven § 17. Afsigelse af konkursdekretet blev dog betinget af, at der blev stillet sikkerhed på 100.000 kr. i medfør af Konkursloven § 28, stk. 3.

Afgørelse og Kuratorudpegning

Debitors bo blev taget under konkursbehandling. Rekvirenten havde stillet den krævede sikkerhed på 100.000 kr. i form af en banknoteret check.

Advokat Jan Poulsen blev udpeget som kurator i medfør af Konkursloven § 107, med henblik på hans særlige indsigt i forholdene omkring båden og sikring af denne. Advokat Peder Fihl blev udpeget som ad hoc kurator til prøvelse af rekvirentens krav. Kurator skulle tegne en kautionsforsikring på op til 1.500.000 kr. og kunne anmode om tinglysning af konkursdekretet, hvis boet omfattede faste ejendomme eller køretøjer.