Forældelse af fordring ved begrænset udlægsbegæring

Denne sag omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en begrænset anmodning om udlæg afbryder forældelsesfristen for en fordrings fulde beløb eller kun for den del, der specifikt anmodes om udlæg for.

Indledende Låneaftale og Gældsoverdragelse

Den 13. marts 2006 indgik Debitor en låneaftale med HandelsFinans A/S (senere Ekspres Bank A/S). Lånets hovedstol var 25.000 kr., og det samlede tilbagebetalingsbeløb var 37.738,17 kr. Fordringen blev senere overdraget til Lindorff Danmark A/S (nu Lowell Danmark A/S).

Tidligere Fogedforretning (2012)

Den 14. februar 2012 begærede Lindorff Danmark A/S udlæg hos Debitor. Det fulde tilgodehavende blev opgjort til 43.004,13 kr., men der blev alene begæret udlæg for 3.000 kr. med tillæg af omkostninger. Fogedretten i Svendborg fremmede sagen den 15. marts 2012 for 4.050 kr.

Ny Udlægsbegæring (2019) og Stridens Kerne

Den 23. april 2019 indgav Lowell Danmark A/S en ny udlægsbegæring mod Debitor for et beløb på 43.922,79 kr. Debitor gjorde indsigelse mod kravet. Hovedspørgsmålet i sagen var, om forældelsesfristen ved udlægsanmodningen i 2012 måtte anses for afbrudt for hele fordringen (43.922,79 kr.) eller kun for det beløb, der blev anmodet om udlæg for (3.000 kr.).

Fogedrettens og Landsrettens Afgørelser

• Fogedretten i Svendborg traf den 9. juli 2019 afgørelse om at fremme fogedforretningen for 4.560 kr. Fogedretten anførte, at en begrænsning af udlægsbegæringen indebærer, at fordringen opdeles i to dele: en del, der begæres udlæg for og behandles af fogedretten, og en del, der ikke begæres udlæg for og ikke behandles i sagen. Forældelsen afbrydes kun for den del af fordringen, der begæres udlæg for, jf. Forældelsesloven § 18.
• Østre Landsret stadfæstede den 5. september 2019 fogedrettens kendelse. Landsretten fandt, at Forældelsesloven § 18, stk. 1, ud fra sammenhængen med Forældelsesloven § 5 og Forældelsesloven § 19, stk. 6 og Forældelsesloven § 19, stk. 7, samt forarbejderne, må forstås således, at forældelsen af en fordring kun afbrydes, hvis fogedretten under den efterfølgende fogedforretning har prøvet den pågældende fordring. Ved behandling af en udlægsbegæring, der i medfør af Retsplejeloven § 507, stk. 2, er begrænset til kun at gælde en del af fordringen, er fogedretten ikke forpligtet til at forholde sig til hele den opgjorte fordring. Forældelsen blev derfor alene afbrudt for den del af fordringen, som fogedretten faktisk forholdt sig til (4.050 kr.).

Højesterets Begrundelse og Resultat

Højesteret tiltrådte, at Forældelsesloven § 18, stk. 1 skal forstås således, at forældelse ved en begrænset anmodning om udlæg, som nævnt i Retsplejeloven § 507, stk. 2, kun afbrydes for den del af fordringen, der anmodes om udlæg for. Denne fortolkning stemmer bedst overens med de hensyn, forældelsesloven bygger på, herunder at fordringer skal afvikles inden for rimelig tid, og at adgangen til at afbryde forældelse ved påmindelse er ophævet.

Ved anmodningen om udlæg den 14. februar 2012 skete der derfor alene afbrydelse af forældelsen for et beløb på 3.000 kr. For dette beløb løber en ny 10-årig forældelsesfrist fra fogedforretningens afslutning i 2012, jf. Forældelsesloven § 19, stk. 1 og Forældelsesloven § 19, stk. 6. En ny forældelsesfrist løber endvidere for de omkostninger på 1.050 kr., der blev opgjort under fogedforretningen, jf. Forældelsesloven § 19, stk. 7.

Sagen kunne herefter fremmes for et beløb på 4.050 kr. med tillæg af senere påløbne uforældede renter af 3.000 kr. og omkostninger ved den aktuelle fogedforretning. Den øvrige del af fordringen er forældet og kan ikke kræves opfyldt af Lowell Danmark, jf. Forældelsesloven § 23.

Landsrettens kendelse blev stadfæstet med den ændring, at sagen kan fremmes for 4.050 kr. med tillæg af uforældede renter af 3.000 kr. og med tillæg af omkostninger. Ingen af parterne skulle betale kæremålsomkostninger for Højesteret til den anden part.