Udlægsbegærings indflydelse på forældelse ved begrænset krav

Sagens Baggrund

Sagen omhandlede spørgsmålet om, i hvilket omfang en tidligere udlægsbegæring afbryder forældelse af et krav, når der i henhold til Retsplejeloven § 507, stk. 2 kun blev begæret udlæg for et begrænset beløb af den samlede fordring. Hverken rekvirenten, LOWELL DANMARK A/S, eller skyldneren mødte op til fogedretsmødet den 9. juli 2019. Der blev fremlagt en rekvisition og et gældsbrev.

Retsgrundlag og Fortolkning

Fogedretten gennemgik de relevante retsregler og principper for forældelsesafbrydelse og udlægsforretninger:

Forældelsesafbrydelse

• Ifølge Forældelsesloven § 18 afbrydes forældelse ved indgivelse af en anmodning om udlæg.
• En anmodning om udlæg skal indeholde en opgørelse af det krav, der begæres udlæg for, jf. Retsplejeloven § 488, stk. 1, Retsplejeloven § 492, stk. 2, Retsplejeloven § 493, stk. 3, og Retsplejeloven § 507, stk. 1 og Retsplejeloven § 507, stk. 2 samt Retsafgiftsloven § 16, stk. 1.
• For at anmodningen om udlæg skal have forældelsesafbrydende virkning, skal kreditor søge forretningen fremmet inden for rimelig tid. Dette gælder kun for den del af fordringen, der begæres udlæg for, og som der er betalt retsafgift for.

Begrænsning af Udlægsbegæring

• En kreditor kan begrænse sin anmodning til en del af kravet, hvilket er begrundet i tilfælde, hvor en del af kravet er omtvistet, eller hvor der er risiko for uerholdelige omkostninger.
• Begrænsningen opdeler fordringen i to dele: den del, der begæres udlæg for og behandles af fogedretten, og den del, der ikke begæres udlæg for og ikke behandles under sagen.
• Fogedretten skal kun forholde sig til den del af fordringen, der er begæret udlæg for.

Kreditors Muligheder

• Den omstændighed, at kreditor har taget forbehold om at forhøje kravet, indebærer ikke i sig selv, at kravet dermed er forhøjet.
• En begrænsning efter Retsplejeloven § 507, stk. 2 er ikke et afkald på restfordringen. Kreditor kan senere forhøje det beløb, der begæres udlæg for, men fogedretten skal da tage stilling til berettigelsen af det forhøjede krav, og der skal opkræves yderligere retsafgift.
• Kreditor har altid mulighed for at undgå videregående forældelse ved at forhøje sin begæring, navnlig efter at have modtaget oplysninger om skyldners økonomiske forhold.

Skyldners Stilling

• Der er ikke krav om, at skyldner gøres bekendt med, at anmodningen er begrænset.
• Skyldner har ingen anledning til at fremsætte indsigelser mod den del af kravet, der ikke begæres udlæg for, og kan ikke opnå en påkendelse heraf.
• Proceduren i Retsplejeloven § 490, stk. 3 (fredningsreglen) omfatter også kun det af fogedretten opgjorte krav, der relaterer sig til udlægsbegæringen.

Anerkendelse af Krav

• Hvis skyldner under en udlægsforretning for et begrænset krav anerkender det fulde krav, skal en sådan anerkendelse vurderes efter Forældelsesloven § 15 og ikke Forældelsesloven § 18.
• En sådan anerkendelse skal være angivet i rekvisitionen, jf. Retsplejeloven § 488, stk. 1. Dette var ikke tilfældet i denne sag.
• Der var ikke beskrevet andre omstændigheder, der skulle have afbrudt forældelsen inden for 10 år før sagens indbringelse. Sådanne omstændigheder skulle have været beskrevet i anmodningen, jf. Retsplejeloven § 488, stk. 1.

Fogedrettens Afgørelse

Fogedretten fastslog, at forældelsen af kravet kun var afbrudt for det begrænsede beløb, som tidligere var begæret udlæg for. Sagen blev derfor kun fremmet for dette beløb med tillæg af de tidligere tilkendte omkostninger.

Retten tog ikke stilling til de øvrige rejste krav, herunder spørgsmålet om renteberegningens korrekthed.

Kravets Opgørelse

Det skyldige beløb blev opgjort således:

Sagen blev udsat på berammelse, og fogedretten blev herefter hævet.