Landsretten stadfæster afgørelse om ophør af rekonstruktionsbehandling grundet tilsidesættelse af kreditorer

Denne sag omhandler en kæresag ved Østre Landsret, hvor Kærende, tidligere Part, kærer Sø- og Handelsrettens afgørelse om ophør af en rekonstruktionsbehandling. Sagen drejer sig primært om, hvorvidt Kærende har tilsagt en kreditor en fordel i strid med konkurslovgivningen, og om rekonstruktionsbehandlingen derfor skal bringes til ophør.

Sagens Baggrund

Kærende, tidligere Part, var under rekonstruktionsbehandling (sagsnr. R 10/16-K). Sø- og Handelsretten havde den 6. juni 2016 truffet kendelse om, at rekonstruktionsbehandlingen skulle bringes til ophør. Kærende appellerede denne afgørelse til Østre Landsret.

Kærendes Påstande og Argumenter

Kærende, tidligere Part, nedlagde påstand om, at Sø- og Handelsrettens kendelse skulle ophæves, og at rekonstruktionsbehandlingen skulle hjemvises til fortsat behandling. Kærendes advokat, Karoly Laszlo Németh, anførte følgende:

• Udelukkelse af Bilag: Kærende anmodede om, at bilag AI, AJ, AK og R skulle udgå af sagen som overflødig bevisførelse, jf. Retsplejeloven § 341. Særligt bilag R (en mail af 14. oktober 2014) skulle udgå, da det angiveligt var fremskaffet på ulovlig vis af Skat/Kammeradvokaten.
• Ingen Fordel til Kreditor: Kærende bestred, at der var givet en enkelt kreditor (Person 5/Holding) en fordel i strid med Konkursloven § 15. Det beløb, der omtales i mailen, var ikke en skyldig gæld, men et lån, Kærende havde fået tilsagn om at optage med henblik på at gennemføre rekonstruktionen.

Skats Påstande og Argumenter

Skat påstod, at Sø- og Handelsrettens kendelse skulle stadfæstes. Skats advokat, Jesper S. Øe, fremførte følgende argumenter:

• Fordel til Kreditor: Skat gjorde gældende, at Kærende, tidligere Part, hemmeligt havde indrømmet Nykredit en fordel frem for de øvrige fordringshavere ved, at Virksomhed ApS 1 (Holding) overtog Nykredit-fordringen. Købesummen på 53,1 mio. kr. oversteg fordringens reelle værdi, og dette var ikke kendt for de øvrige fordringshavere. Dette stred mod Konkursloven § 13 e, stk. 3, nr. 3.
• Udsigtsløs Rekonstruktion: Skat anførte, at rekonstruktion nr. 2 ikke kunne gennemføres, da Skats krav udgjorde mere end 50 % af nye fordringer, jf. Konkursloven § 11 e, stk. 2, 2. pkt..
• Lovlighed af Bilag R: Skat fastholdt fremlæggelsen af bilag R og bestred, at det var fremskaffet ulovligt.
• Edition af Dokumenter: Skat anmodede endvidere om, at Virksomhed ApS 1 blev pålagt at udlevere en kopi af selskabets anmeldelse med bilag i Kærendes, tidligere Parts rekonstruktion under sagsnr. R-14/14-G (rekonstruktion nr. 1), samt eventuelt supplerende materiale, jf. Retsplejeloven § 299.

Sø- og Handelsrettens Begrundelse (som anført i fremsendelsesbrev til Landsretten)

Sø- og Handelsretten henholdt sig til sin afgørelse og uddybede, at den anvendte fremgangsmåde, hvor Person 5 både opnåede stemmeret og fuld tilbagebetaling ved at købe Nykredit-fordringen, var i strid med Konkursloven § 13 e, stk. 3, nr. 3, eller i hvert fald princippet heri. Dette skyldtes, at Person 5 opnåede en fordel på de øvrige fordringshaveres bekostning.

Landsrettens Kendelse

Landsretten stadfæstede Sø- og Handelsrettens kendelse af 6. juni 2016, hvorefter rekonstruktionsbehandlingen for Kærende, tidligere Part, blev bragt til ophør.

Begrundelse for Afgørelsen

• Forlods Afgørelse af Bilag: Landsretten fandt ikke grundlag for at udskille spørgsmålet om, hvorvidt bilag AI, AJ, AK og R skulle udgå af sagen, til forlods afgørelse.
• Relevans af Årsrapporter: Bilag AI, AJ og AK, der er årsrapporter for Virksomhed ApS 2, blev anset for relevante, da Virksomhed ApS 2 angiveligt udgjorde en af sikkerhederne for Nykredits fordring på Kærende, tidligere Part. Værdien heraf kunne have betydning for vurderingen af Nykredits fordring under rekonstruktionen.
• Lovlighed af Bilag R: Landsretten fandt ikke grundlag for at antage, at bilag R (en mail af 14. oktober 2014) var fremskaffet eller kommet Skat i hænde på ulovlig vis. Mailen var fremkommet ved ransagning hos Kærende, tidligere Part, som tilladt ved Lyngby Rets kendelse af 5. februar 2015. Det forhold, at sigtelsen for groft skattesvig efterfølgende blev opgivet af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, indebar ikke, at ransagningen var ulovlig.
• Fordel til Kreditor: Landsretten lagde til grund, at Kærende, tidligere Part, indgik en bindende aftale med Person 5 om senere at betale ham eller hans selskab et beløb svarende til, hvad det kostede at købe Nykredit-fordringen. Uanset om Person 5 ikke ville opnå en fortjeneste, blev han herved tilsagt en fordel uden for rekonstruktionen. Dette er i strid med Konkursloven § 13 e, stk. 3, nr. 3, som forbyder skyldneren at tilsige en fordringshaver en fordel uden for rekonstruktionen for at indvirke på afstemningen.
• Sammenhæng mellem Rekonstruktioner: Henset til sammenhængen mellem rekonstruktion nr. 1 og nr. 2, blev den tilsagte fordel også anset for at være givet forud for rekonstruktion nr. 2.
• Udsigtsløs Rekonstruktion: På baggrund af den tilsagte fordel til en kreditor, tiltrådte Landsretten, at rekonstruktionsbehandlingen skulle ophøre, idet den blev anset for udsigtsløs, jf. Konkursloven § 15, stk. 1, nr. 4.

Kæremålsomkostninger

Kærende, tidligere Part, blev pålagt at betale 30.000 kr. i kæremålsomkostninger til Skat.