Afgørelse om refusion af sygedagpenge ved graviditetsbetinget sygemelding

En 29-årig lønmodtager blev sygemeldt tidligt i sin graviditet (5. uge) på grund af risiko for fosterskader. Hendes arbejde i en supermarkedskæde involverede hårdt fysisk arbejde, herunder opfyldning af varer og lange arbejdsdage. Lønmodtageren havde tidligere haft to spontane aborter i 10.-13. graviditetsuge, og arbejdsgiveren havde afvist at omplacere hende til andet arbejde i virksomheden. Ifølge lægeerklæringen var der risiko for fosterskader på grund af arbejdets særlige karakter.

Kommunen afslog arbejdsgiverens anmodning om refusion af dagpenge. De argumenterede for, at dagpenge på grund af arbejdets særlige karakter kun kan ydes, hvis risikoen principielt gælder enhver gravid kvinde i det pågældende arbejde, uafhængigt af den enkelte kvinde. Kommunen mente desuden, at arbejdsgiveren burde have kunnet tilbyde andet passende arbejde eller tilpasse arbejdsforholdene.

Det sociale nævn fandt, at arbejdsgiveren havde ret til refusion. Nævnet lagde vægt på de lægelige oplysninger og lønmodtagerens tidligere aborter, som indikerede en risiko ved fortsættelse af arbejdet. Kommunen ankede nævnets afgørelse til Ankestyrelsen, da sagen skønnedes at have principiel betydning for praksis på barselsdagpengeområdet, især vedrørende sygemelding på grund af graviditet og arbejdsgivernes omplaceringsmuligheder.

Ankestyrelsen ændrede det sociale nævns afgørelse og fandt, at arbejdsgiveren ikke havde ret til dagpengerefusion fra den 22. september 1999.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde til grund, at der ifølge egen læges erklæring ikke var tale om en sygeligt forløbende graviditet, hvilket er en betingelse for ret til dagpenge efter Barselsloven § 12, stk. 2, nr. 1. Derudover vurderede Ankestyrelsen, at arbejdet ikke i almindelighed ville medføre risiko for fostret (abort) ved en normalt forløbende graviditet. Dette betød, at lønmodtageren heller ikke havde ret til dagpenge efter Barselsloven § 12, stk. 2, nr. 2.

Risikoen var således specifikt knyttet til lønmodtagerens individuelle situation med tidligere aborter og ikke til arbejdets generelle karakter for enhver gravid kvinde. Selvom arbejdsgiveren ikke havde ret til refusion, betød den ændrede afgørelse ikke, at arbejdsgiveren skulle tilbagebetale de dagpenge, der allerede var udbetalt i refusion i medfør af nævnets afgørelse, jf. Barselsloven § 26, stk. 1.