Hjemvisning af sag om standsning af sygedagpenge grundet mangelfuld sagsbehandling og utilstrækkelig vurdering af arbejdsevne

En 54-årig mand, der i 20 år havde arbejdet som arbejdsleder, blev afskediget i februar 1999. I marts 2000 sygemeldte han sig til A-kassen på grund af kroniske rygsmerter, slidgigt i flere led og forhøjet blodtryk. Egen læge bekræftede de kroniske smerter og begrænsninger ved lette belastninger.

Kommunen forlængede i april 2001 dagpengeudbetalingen, da behandlingsmulighederne ikke ansås for udtømte. Borgeren afventede på dette tidspunkt operation for grå stær og en hjerteundersøgelse. Efter operationerne var hans syn normalt med brillekorrektion, og hjerteundersøgelsen viste normal funktion.

I maj 2001 besluttede kommunen at standse sygedagpengene. Begrundelsen var, at borgerens tilstand var stationær, og han ikke blev anset for uarbejdsdygtig i ethvert erhverv. Kommunen fandt derfor ikke grundlag for at iværksætte revalidering. Nævnet tiltrådte afgørelsen med den begrundelse, at borgeren selv burde kunne skaffe sig fysisk passende arbejde.

Borgeren klagede til Ankestyrelsen og anførte, at kommunens og nævnets vægtlægning på de lægelige oplysninger var en mangelfuld belysning i forhold til den helhedsvurdering, der burde have foreligget ved afgørelsen af, om han var revalideringsberettiget.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen med henblik på en nærmere undersøgelse af borgerens muligheder for at udføre erhvervsarbejde, eventuelt på særlige vilkår, samt hans behov for bistand til at komme tilbage til arbejdsmarkedet.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen anførte som begrundelse, at kommunens afgørelse om standsning af sygedagpengene var ugyldig på grund af væsentlige mangler ved sagsbehandlingen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen alene havde vurderet borgerens uarbejdsdygtighed på grundlag af de lægelige oplysninger.

Det blev fundet, at det på baggrund af de helbredsmæssige oplysninger, borgerens alder og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet siden februar 1999 måtte anses for meget usikkert, om han var i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet ved egen hjælp. Derfor burde kommunen have foretaget en nærmere undersøgelse af hans arbejdsevne, eksempelvis ved en arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger, inden der blev truffet afgørelse om hans fortsatte ret til sygedagpenge, jf. Barselsloven § 5, stk. 1 og Barselsloven § 22, stk. 1.

Ankestyrelsen henviste endvidere til Barselsloven § 24, hvori det er fastsat, at kommunen i forbindelse med dagpengeopfølgningen skal vurdere, om der er behov for optræning, revalidering eller andre former for bistand med henblik på at bevare den sikredes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen anmodede kommunen om at tage stilling til, hvor længe borgeren havde ret til sygedagpenge efter standsningstidspunktet i forbindelse med den fornyede behandling af sagen. Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.