Manglende helhedsvurdering og opfølgningsplan i sygedagpengesag

En lønmodtager blev sygemeldt fra sin A-kasse den 10. september 1998. Kommunen orienterede om dagpengeopfølgning og anmodede om udfyldelse af et skema. Gennem sygeforløbet var der løbende telefonisk kontakt og opfølgningssamtaler, hvor lønmodtageren gentagne gange udtrykte, at hans helbredssituation var uafklaret, og at han ikke forventede at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet grundet svimmelhed og andre symptomer.

Lægeerklæringer og socialmedicinske team-møder vurderede løbende lønmodtagerens tilstand. I april 1999 vurderede egen læge, at tilstanden var stabiliseret, og at arbejdsplacering var mulig. Dette blev bekræftet på et socialmedicinsk team-møde i maj 1999.

Kommunen meddelte herefter, at dagpengeudbetalingen ville standse, men genoptog den kort efter, da lægen sygemeldte lønmodtageren frem til en arbejdsmedicinsk undersøgelse. Fagforeningen klagede over kommunens sagsbehandling, især med henvisning til manglende inddragelse af fagforeningen og manglende udarbejdelse af en opfølgningsplan i henhold til dagpengeloven. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere kommunens opfølgning.

Ankestyrelsen fandt flere fejl i kommunens sagsbehandling, men tiltrådte nævnets afgørelse med bemærkninger.

Sagsbehandlingsfejl konstateret

• Manglende skriftlig helhedsvurdering: Kommunen havde ikke skriftligt orienteret lønmodtageren om en helhedsvurdering af hans situation senest 8 uger efter modtagelse af dagpengeskemaet, hvilket var en fejl i henhold til Retssikkerhedsloven § 7, stk. 2. En sådan mangel kan i konkrete tilfælde medføre ugyldighed af fremtidige afgørelser.
• Manglende opfølgningsplan: Kommunen havde ikke udarbejdet en opfølgningsplan senest 6 måneder efter første fraværsdag, jf. Sygedagpengeloven § 24, stk. 2. Ankestyrelsen understregede, at planen skal udarbejdes, selvom den helbredsmæssige situation er uafklaret, og at det er god forvaltningsskik, at planen er skriftlig. Dog fandt Ankestyrelsen, at den manglende plan i dette tilfælde ikke havde betydning for kommunens fremtidige afgørelser, grundet det tætte opfølgningsforløb og fraværet af et lovkrav om skriftlighed.
• Manglende partshøring: Kommunen burde have forelagt lægeerklæringen af 14. april 1999 og lægens udtalelse fra team-mødet for lønmodtageren før afgørelse om standsning af dagpenge, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Da kommunen var bekendt med, at lægen allerede havde informeret lønmodtageren, medførte den manglende partshøring dog ikke ugyldighed i dette tilfælde.

Inddragelse af faglige organisationer

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at kritisere, at kommunen ikke havde inddraget lønmodtagerens faglige organisation i opfølgningen. Bestemmelsen i Sygedagpengeloven § 24, stk. 1 om inddragelse af virksomheder og faglige organisationer skal kun ske, når det er relevant, jf. lovforarbejder og Socialministeriets vejledning nr. 40 af 9. april 1997, pkt. 6.3. Kommunen burde dog have overvejet, om andre relevante institutioner eller organisationer burde have været inddraget.

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse med de nævnte bemærkninger.