Afslag på forlængelse af sygedagpengeperiode - manglende sandsynlighed for revalidering

En 33-årig lønmodtager med fibromyalgi sygemeldte sig i januar 1997 i forbindelse med afslutning af sit pædagogstudie. Den almindelige varighedsbegrænsning for sygedagpenge indtraf den 31. oktober 1997, men perioden blev forlænget grundet en ansøgning om førtidspension.

Lønmodtagerens helbredsforhold var beskrevet i flere lægelige erklæringer, som dokumenterede en stærkt begrænset fysisk formåen. Ægtefællen varetog fysisk krævende opgaver i hjemmet, og der var bevilget fremmed rengøringshjælp samt forskellige hjælpemidler, herunder kørestol og en bil med automatgear.

I januar 1999 meddelte Kommunen, at sygedagpengene ville blive standset fra den 31. januar 1999, da ansøgningen om førtidspension var blevet afslået. Kommunen vurderede, at revalidering ikke var realistisk på daværende tidspunkt, og henviste til, at der ikke var yderligere forlængelsesmuligheder efter Dagpengeloven § 22, stk. 1.

Det Sociale Nævn ændrede Kommunens afgørelse og pålagde Kommunen at forlænge dagpengeperioden udover den 31. januar 1999. Nævnet begrundede dette med, at det måtte anses for overvejende sandsynligt, at en afklarende arbejdsprøvning ville blive iværksat, og lagde vægt på, at der ikke tidligere var taget skridt i den retning, samt på en udtalelse fra nævnets lægekonsulent.

Ankestyrelsen fandt, at det Sociale Nævn ikke var berettiget til at pålægge Kommunen at forlænge dagpengeperioden udover den 31. januar 1999.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at lønmodtageren den 14. januar 1999 havde fået afslag på førtidspension. Dagpengeperioden kunne derfor ikke længere forlænges efter Dagpengeloven § 22, stk. 1, nr. 4.

Endvidere kunne dagpengeperioden heller ikke forlænges efter Dagpengeloven § 22, stk. 1, nr. 1, da det ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger ikke kunne anses for overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat. Ankestyrelsen lagde herved vægt på:

• Lønmodtagerens funktionsniveau.
• Hendes ønske om at få tilkendt førtidspension, hvilket gjorde det usikkert, om og hvornår arbejdsprøvning/revalidering med sigte på tilbagevenden til arbejdsmarkedet på normale vilkår ville kunne iværksættes.

Der var ingen andre muligheder for forlængelse af dagpengeperioden. Ankestyrelsen henviste til Retssikkerhedsloven § 69 og fandt ikke, at Kommunens skøn var ulovligt eller åbenbart urimeligt.

Henstilling til kommunen

Ankestyrelsen bemærkede, at den omstændighed, at Kommunen i relation til pensionslovgivningen fandt, at revalideringsmulighederne ikke var udtømt, ikke i sig selv indebar, at iværksættelse af revalidering måtte anses for overvejende sandsynlig efter Dagpengeloven § 22, stk. 1, nr. 1.

Dog fandt Ankestyrelsen, at Kommunen i tilknytning til familiens henvendelse den 28. juli 1998 burde have taget skridt til afklaring af de revalideringsmæssige muligheder. Da lønmodtagerens erhvervsmæssige situation fortsat var uafklaret, henstillede Ankestyrelsen til Kommunen at overveje mulighederne for iværksættelse af revalideringsmæssige foranstaltninger.

Ankestyrelsen ændrede således det Sociale Nævns afgørelse, men lønmodtageren skulle ikke tilbagebetale de dagpenge, hun havde modtaget efter nævnets afgørelse.