Beregning af sygedagpenge for selvstændig erhvervsdrivende - starttidspunkt for virksomhed
Dato
11. juli 2013
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Barselsloven, Sygedagpengeloven
Emner
Selvstændig erhvervsdrivende, Regnskabsår, Momsregistrering, Beregningsgrundlag, Sygedagpenge, Nystartet virksomhed
Lovreferencer:
En kvinde lod sig momsregistrere i november 2002, men hendes virksomhed åbnede først i slutningen af januar 2003. I december 2004 blev hun sygemeldt.
Kommunen beregnede sygedagpengene på grundlag af indtægten i virksomheden i 2003, idet de henviste til, at kvinden var registreret som selvstændig erhvervsdrivende i november 2002.
Nævnet ophævede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til ny vurdering. De begrundede afgørelsen med, at der ikke forelå en fuld årsopgørelse som selvstændig, da virksomheden først åbnede i januar 2003. Kvinden skulle derfor have mulighed for at vælge beregningsmetode.
Kommunen klagede og anførte, at dagpengeafdelingen ikke havde oplysninger om, hvornår en virksomhed startede aktivt. Det var derfor svært for kommunen at administrere sager af lignende karakter. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvornår en selvstændig erhvervsvirksomhed kunne anses for nystartet – om det var registreringsdatoen eller den første åbningsdag.
Ankestyrelsen tiltrådte Nævnets afgørelse om hjemvisning af sagen til ny vurdering.
Principiel vurdering af beregningsgrundlag
Ankestyrelsen vurderede, at ved et helt regnskabsår skulle forstås et helt år, hvor der havde været aktivitet og omsætning i virksomheden. Dette er afgørende for beregningen af sygedagpenge efter Sygedagpengeloven § 46 og Barselsloven § 10, stk. 5.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at momsregistrering ikke i sig selv er udtryk for faktisk udøvelse af selvstændig virksomhed. Der måtte i stedet lægges vægt på, fra hvilket tidspunkt der reelt blev arbejdet i virksomheden. Oplysning om tidspunktet for momsregistreringen måtte således suppleres med den selvstændiges øvrige regnskabsmæssige dokumentation for, hvornår virksomheden faktisk startede.
Lignende afgørelser