Hjemvisning vedrørende forlængelse af dagpengeperiode efter Barselslovens § 22, stk. 1, nr. 2 - Afklaring af erhvervsevne

En lønmodtager, der i 1987 var udsat for en arbejdsskade, blev sygemeldt fra A-kassen i marts 1996 grundet lændesmerter. Dagpengeperioden blev forlænget flere gange, først med henblik på revalidering og senere grundet en verserende førtidspensionssag. I september 1999 og igen i januar 2001 gav kommunen afslag på førtidspension og standsede udbetalingen af sygedagpenge.

Lønmodtageren ankede afgørelserne. Det sociale nævn tiltrådte kommunens afslag på førtidspension og standsning af sygedagpenge. Nævnet begrundede standsningen med, at tilbud om yderligere revalidering ikke var ensbetydende med, at revalidering var overvejende sandsynlig, og at forlængelse efter Dagpengeloven § 22, stk. 1, nr. 1 forudsatte sigte på tilbagevenden til arbejdsmarkedet på normale vilkår.

Lønmodtagerens advokat gjorde gældende, at der i hvert fald var krav på forlængelse efter den nye bestemmelse i Dagpengeloven § 22, stk. 1, nr. 2 (senere Sygedagpengeloven § 27, stk. 1, nr. 2), som var trådt i kraft 1. januar 2001, med 2 x 13 uger til afklaring af erhvervsevnen. Hverken kommunen eller nævnet havde vurderet sagen efter denne bestemmelse.

Nævnet fastholdt, at de nye forlængelsesregler i Dagpengeloven § 22, stk. 1, nr. 2 hovedsagelig knyttede sig til udløbet af varighedsbegrænsningen på 52 uger og fandt ikke grundlag for at genoptage sagen, da Ankestyrelsens tidligere afgørelser (SM D-9-02) ikke afklarede, om reglen også kunne anvendes i sager, hvor der tidligere var sket forlængelse af andre grunde.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen for en fornyet vurdering af, om der den 2. marts 2001 var grundlag for at forlænge dagpengeperioden efter bestemmelsen i Dagpengeloven § 22, stk. 1, nr. 2.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen fastslog, at det overordnede formål med bestemmelsen er at forlænge dagpengeretten med op til 2 x 13 uger, hvis der på det tidspunkt, hvor der ikke er andre forlængelsesmuligheder, mangler en afklaring af den sikredes arbejdsevne til brug for beslutning om, hvilken hjælp der videre skal tilbydes.

Ankestyrelsen fandt ikke afgørende holdepunkter i lovbemærkningerne for, at bestemmelsens anvendelsesområde skal begrænses til de første 26 uger efter varighedsbegrænsningens indtræden. Dette betyder, at muligheden for forlængelse til afklaring af erhvervsevnen kan anvendes, selvom dagpengeperioden allerede er forlænget på andre grundlag.