Beregning af barselsdagpenge ved varierende arbejdstimer

En kvinde, ansat i et vikarbureau med svingende arbejdstider, påbegyndte barselsorlov den 27. november 2002. Hun modtog supplerende arbejdsløshedsdagpenge, når hendes ugentlige arbejdstid var under 29,6 timer. I ugen før orloven holdt hun ferie, og i de tre forudgående uger arbejdede hun mellem 35 og 37 timer ugentligt, hvilket gav et gennemsnit på 36,1 timer for 4-ugers perioden.

I den bredere 13-ugers periode før orloven varierede hendes arbejdstid fra 24,3 til 37 timer ugentligt, med et gennemsnit på 31,06 timer (justeret for ferie). Kommunen afgjorde, at barselsdagpengene skulle beregnes ud fra 13-ugers gennemsnittet, da timetallet i 4-ugers perioden ikke blev anset for sædvanligt, jf. bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 20. De udelukkede supplerende dagpenge fra beregningen, da der ikke var udbetalt sådanne i de sidste 4 uger før fraværet, jf. bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 24.

Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse, men justerede 13-ugers gennemsnittet. Kvinden klagede og argumenterede for, at hendes timetal i 4-ugers perioden ikke var usædvanligt, da hun historisk ofte havde arbejdet over 30 timer ugentligt.

Ankestyrelsen afgjorde, at barselsdagpengene skulle beregnes på baggrund af det gennemsnitlige antal arbejdstimer inden for de sidste 13 uger før barselsorloven, jf. bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 20.

Principiel vurdering af sædvanligt timetal

Ankestyrelsen fastslog, at vurderingen af, om antallet af arbejdstimer i 4-ugers perioden er