Afgørelse om manglende ret til forlængelse af dagpenge grundet usikkerhed om afklaring af arbejdsevne inden for 2x13 uger

Ansøgeren blev sygemeldt i oktober 2005 på grund af hoste og en somatiseringstilstand/angst, der var udløst af en nærtstående slægtnings død. Hun påbegyndte behandling hos en psykolog i marts 2006.

Kommunen traf i november 2006 afgørelse om, at ansøgeren ikke opfyldte betingelserne for forlængelse af sygedagpenge ved varighedsbegrænsningens indtræden den 31. oktober 2006 efter den dagældende Sygedagpengeloven § 22, stk. 1.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse og fandt ansøgeren berettiget til forlængelse af dagpengene efter den dagældende Sygedagpengeloven § 22, stk. 1, nr. 2. Nævnet begrundede dette med, at psykologen i oktober 2006 havde tilkendegivet, at en vurdering af ansøgerens tilbagevenden til A-kassesystemet inden for 2 x 13 uger ville afhænge af hendes reaktion på den igangværende behandling.

Kommunen ankede afgørelsen og anførte, at det ifølge Ankestyrelsens praksis skulle vurderes på afgørelsestidspunktet, at afklaring af arbejdsevnen forventedes at kunne ske inden for fristen. Dette mente kommunen ikke var tilfældet. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare praksis.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg traf afgørelse om, at ansøgeren ikke havde ret til forlængelse af sygedagpengene efter varighedsbegrænsningens indtræden.

Udvalget lagde vægt på psykologens vurdering fra slutningen af oktober 2006. Psykologen havde anført, at det var afgørende, om psykologisk behandling kunne give ansøgeren redskaber til at håndtere sin angst, og at tilstanden ville blive betragtet som stationær, hvis behandlingen ikke virkede inden for cirka tre måneder.

Beskæftigelsesudvalget fandt på denne baggrund ikke, at der var tilstrækkelig sikkerhed eller sandsynlighed for, at en afklaring af ansøgerens arbejdsevne ville kunne ske inden for højst 2 x 13 uger efter varighedsbegrænsningens indtræden. Dette var en forudsætning for at forlænge dagpengeretten i henhold til Ankestyrelsens praksis, herunder Principafgørelse D-9-02.

Beskæftigelsesudvalget ændrede dermed beskæftigelsesankenævnets afgørelse.