Afgørelse om refusion af sygedagpenge - fuld uarbejdsdygtighed pga. psykisk arbejdsmiljø

En arbejdsgiver søgte refusion for en nyansat lønmodtager, der var sygemeldt fra 16. november 1998 til 27. november 1998 på grund af et psykisk dårligt arbejdsmiljø. Arbejdsgiveren, der havde tegnet forsikring efter den daværende Barselsloven § 27, udbetalte løn i perioden.

Kommunen anmodede om en lægeerklæring, men lønmodtageren var modvillig, da hun mente, at problemet lå hos arbejdsgiveren. Lægen bekræftede dog, at sygemeldingen skyldtes det psykiske arbejdsmiljø, men at lønmodtageren var raskmeldt fra 30. november 1998 og kunne påtage sig andet arbejde.

Kommunen afslog refusion med den begrundelse, at lønmodtageren ikke var fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, da fraværet udelukkende relaterede sig til den konkrete arbejdsplads. Kommunen henviste til SM D-3-98.

Nævnets behandling

Det Sociale Nævn hjemviste sagen til kommunen. Nævnet mente, at en forsikret arbejdsgiver havde ret til refusion i de første to uger, selv uden dokumenteret uarbejdsdygtighed, hvis arbejdsgiveren havde fulgt sædvanlig dokumentationspraksis. Nævnet henviste til Ankestyrelsens vejledning og SM D-33-96.

Nævnet fastholdt, at kommunen skulle vurdere, om arbejdsgiveren havde fulgt virksomhedens regler for sygdomsdokumentation, og om arbejdsgiveren var bekendt med, at lønmodtageren kun var uarbejdsdygtig i forhold til denne arbejdsgiver. Nævnet præciserede, at det ikke gjorde en forskel, om refusionen var efter Barselsloven § 26 eller Barselsloven § 27.

Ankestyrelsen ændrede det Sociale Nævns afgørelse og fandt, at arbejdsgiveren havde ret til refusion for lønmodtagerens sygefravær fra 16. november 1998 til 27. november 1998, jf. Barselsloven § 26, stk. 1 og Barselsloven § 5, stk. 1.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at lønmodtageren:

• Havde konsulteret sin læge 16. november 1998 og 20. november 1998.
• Var sygemeldt af lægen på grund af psykisk påvirkning fra arbejdsmiljøet.
• Blev sat i medicinsk behandling.
• Lægen bekræftede sygemeldingen og raskmeldingen fra 30. november 1998.

Ankestyrelsen fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at lønmodtagerens fravær skyldtes fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom i den omhandlede periode. Den rådgivende speciallæge støttede denne vurdering.

Det blev ikke anset for dokumenteret, at sygemeldingen kun var i forhold til den aktuelle ansættelse. Ankestyrelsen fandt desuden, at kommunen ikke havde grundlag for at henvise til SM D-3-98. Ankestyrelsen præciserede, at SM D-33-96 kun vedrører arbejdsgivere forsikret efter Barselsloven § 27, som har pligt til at udbetale sygedagpenge i de første to uger.