Hjemvisning efter afbrudt arbejdsprøvning; krav om ressourceprofil ved vurdering af uarbejdsdygtighed

En lønmodtager, der var sygemeldt, deltog i et afklaringsforløb og blev herefter tilbudt en tre måneders arbejdsprøvning. Arbejdsprøvningen skulle starte med nedsat tid og gradvist øges til fuld tid med henblik på raskmelding.

Efter halvanden måned meddelte lønmodtageren, at hun ikke kunne øge arbejdstiden, og kort efter ophørte hun helt med arbejdsprøvningen. Kommunen standsede herefter udbetalingen af sygedagpenge.

Kommunen begrundede standsningen med, at kvinden kunne stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet inden for rengøring eller fabriksarbejde, og at der ikke længere var fuld uarbejdsdygtighed. Kvindens forbund gjorde under anken gældende, at der burde have været udarbejdet en ressourceprofil allerede ved etablering af arbejdsprøvningen, og at afgørelsen derfor var ugyldig.

Kommunen anførte i genvurderingen, at der var tale om en afgørelse om uarbejdsdygtighed, ikke en forlængelse af sygedagpenge, og at der i denne situation ikke var krav om ressourceprofil. Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse og fandt, at der ikke havde været behov for at iværksætte afklarende foranstaltninger, og at resultatet af arbejdsprøvningen derfor ikke skulle tillægges vægt.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare mulighederne for at standse dagpenge efter Barselsloven § 5, når en arbejdsprøvning ikke havde kunnet gennemføres som planlagt.

Ankestyrelsen bemærkede, at afgørelsen om at foretage arbejdsprøvning ikke var påklaget inden for ankefristen, og at nævnet ikke havde påvist, at der var tale om en ugyldig eller ulovlig afgørelse. Kommunens vurdering af, at der var behov for arbejdsprøvning forud for raskmelding, måtte derfor lægges til grund.

Ankestyrelsens afgørelse

Ankestyrelsen ophævede nævnets afgørelse og hjemviste sagen til kommunen til ny afgørelse. Hjemvisningen skete med krav om, at der skulle udarbejdes en ressourceprofil.

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende:

• Kommunen havde selv vurderet, at der var behov for arbejdsprøvning inden raskmelding.
• Arbejdsprøvningsforløbet havde ikke kunnet gennemføres som planlagt.
• Der var ikke ved lægeligt materiale eller på anden vis dokumenteret, at kvindens muligheder for at stå til rådighed på arbejdsmarkedet var væsentligt forbedret på afgørelsens tidspunkt i forhold til tidspunktet forud for arbejdsprøvningens iværksættelse.

Kvinden måtte derfor fortsat anses for uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, jf. Sygedagpengeloven § 7. Kommunen skulle derfor, efter udarbejdelse af ressourceprofilen, træffe afgørelse om, hvorvidt der var grundlag for forlængelse af sygedagpengene i overensstemmelse med kommunens oprindelige vurdering af behovet for arbejdsprøvning forud for hendes tilbagevenden til arbejdsmarkedet, jf. Sygedagpengeloven § 27, stk. 1.