Hjemvisning grundet uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid; handlekommune

En borger anmodede i maj 1998 A kommune om sygedagpenge, men kommunen oplyste, at de aldrig havde modtaget anmodningen. Borgerens repræsentant rykkede kommunen i marts 2000.

Der opstod forvirring om rette handlekommune mellem A kommune og B kommune på grund af en annulleret flytning. A kommune oplyste senere om borgerens bopælsperioder.

I september 2003 anmodede Folketingets Ombudsmand det sociale nævn om at tage stilling til sagen. Nævnet afviste at behandle sagen med den begrundelse, at der ikke forelå en kommunal afgørelse, jf. Retssikkerhedsloven § 60, stk. 1.

Borgeren klagede til Ankestyrelsen, idet det blev anført, at det havde principiel betydning for klageadgang og sagsbehandlingsregler, om kommuner kunne undslå sig forpligtelser ved blot at undlade at besvare henvendelser. Sagen blev behandlet principielt for at afklare, om en uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid kunne sidestilles med et afslag.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til det sociale nævn for ny undersøgelse og afgørelse om, hvem der var rette handlekommune i sygedagpengesagen.

Begrundelsen var, at de sociale klageinstanser skal behandle en klage over et uforholdsmæssigt langt sagsforløb, hvor der ikke er truffet en afgørelse, som om der var truffet afgørelse. Dette er i overensstemmelse med Retssikkerhedsloven § 3, stk. 1 og Retssikkerhedsloven § 60, samt en forvaltningsretlig grundsætning om, at lang sagsbehandlingstid kan sidestilles med et afslag.

Ankestyrelsen henviste desuden til sin klagevejledning af 10. februar 2000, punkt 13. I den konkrete sag blev A kommunes sagsforløb sidestillet med et afslag på at være rette handlekommune, jf. Retssikkerhedsloven § 9.