Arbejdsgivers pligt til at betale sygedagpenge - løsarbejde og ferie

En kvinde, ansat som vikar, sygemeldte sig den 7. juli 2008. Hendes arbejdsgiver oplyste, at der ikke var udbetalt sygedagpenge/løn i arbejdsgiverperioden, da kvinden ikke havde været i arbejde for arbejdsgiveren i de forudgående 14 dage. Kvinden havde været ansat siden 14. april 2008 og havde arbejdet i ugerne 17-20 og 22-26, men holdt ferie i uge 27 og skulle have påbegyndt arbejde i uge 28, da sygdommen indtraf.

Kommunen afgjorde den 22. august 2008, at kvinden ikke havde ret til sygedagpenge fra kommunen for perioden 7. juli 2008 – 27. juli 2008, men først fra 28. juli 2008. Kommunen pålagde arbejdsgiveren at udbetale sygeløn/sygedagpenge, idet kvinden havde været ansat i 8 uger og beskæftiget i mere end 74 timer, hvilket udløste en arbejdsgiverperiode.

Arbejdsgiveren klagede og anførte, at som vikar var man kun ansat, når man var på arbejde, og ansættelsesforholdet ophørte i princippet hver dag. Da kvinden var ophørt i ansættelsen den 29. juni 2008 og først meldte sig syg den 7. juli 2008, var sygdommen ikke indtrådt under ansættelse. Hun havde desuden holdt ferie efter sin fratræden.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse og fandt, at arbejdsgiveren ikke var forpligtet til at udbetale sygeløn. Nævnet begrundede dette med, at kvinden var løsarbejder/vikar og ikke havde været ansat uafbrudt i de sidste 8 uger før fraværet, og at hun ikke var på arbejde den dag, sygefraværet begyndte, eller sidste arbejdsdag før.

Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen, idet de fastholdt, at ferieperioden var en 'død periode', der skulle ses bort fra, og at arbejdsgiveren fortsat var forpligtet til at betale sygeløn, da kvinden havde været ansat i mere end 8 uger og arbejdet over 250 timer inden for de sidste 8 uger før sygdommens indtræden.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at arbejdsgiveren ikke var forpligtet til at udbetale sygeløn til kvinden i 21 kalenderdage fra den 7. juli 2008.

Begrundelse for afgørelsen

Udvalget vurderede, at kvinden på baggrund af ansættelseskontrakten måtte betragtes som løsarbejder/vikar. Dette blev underbygget af kontraktens oplysninger om:

• Ansættelser fra dag til dag, medmindre andet var aftalt.
• Opsigelsesvarsel typisk fra dag til dag.
• At hun var løst ansat tilkaldevikar med gensidigt opsigelsesvarsel på 1 dag.
• At hun var ansat, så længe det enkelte job varede, og opsagt, når hun ikke var i arbejde.

Udvalget fastslog endvidere, at kvindens ferieperiode ikke kunne indgå i opgørelsen af 8-ugers perioden i henhold til Sygedagpengeloven § 30. Dette skyldes, at bestemmelsen forudsætter, at lønmodtageren har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver. Kvinden havde ikke været ansat uafbrudt i denne periode, da hun havde været ansat i ugerne 17-20 og 22-26, men ikke i uge 21 og 27 (ferie).

Selvom kvinden opfyldte kravet om at have været beskæftiget i mindst 74 timer inden for de seneste 8 uger, opfyldte hun ikke betingelsen i Sygedagpengeloven § 30, stk. 4 om at være i beskæftigelse på den dag, hvor sygdommen indtrådte, eller at have været i beskæftigelse sidste arbejdsdag før den første fraværsdag (7. juli 2008).

Derfor havde kvinden ikke ret til sygeløn fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden, og arbejdsgiveren kunne ikke tilpligtes at udbetale sygeløn.