Adgang til at nedlægge frifindelsespåstand i ankesag uden selvstændig anke

Denne sag omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en part, der ikke selv har anket en byretsdom inden ankefristens udløb, kan nedlægge en påstand om frifindelse i en ankesag, der er anlagt af en anden part.

Sagens Baggrund og Byrettens Afgørelse

Sagen startede i byretten, hvor Culina ApS nedlagde påstand om, at Part A og Virksomhed 1 ApS in solidum skulle betale 350.722 kr. med tillæg af renter. Part A påstod frifindelse. Byretten dømte Part A i overensstemmelse med Culina ApS' påstand. I det indbyrdes forhold mellem Part A og Virksomhed 1 ApS blev Virksomhed 1 ApS dømt til at friholde Part A.

Ankesagen ved Vestre Landsret

Virksomhed 1 ApS har anket byrettens afgørelse med påstand om frifindelse over for Culina ApS og Part A. Hverken Part A eller Culina ApS har selvstændigt anket dommen inden udløbet af ankefristen.

Part A's Påstand og Begrundelse

Part A har i sit svarskrift i ankesagen nedlagt påstand om frifindelse over for Culina ApS, selvom ankefristen var udløbet, og Part A ikke selv havde anket. Part A gjorde gældende, at påstanden kunne nedlægges under de foreliggende omstændigheder. Subsidiært anmodede Part A om tilladelse til at anke i henhold til Retsplejeloven § 372, stk. 2, 4. pkt..

Part A argumenterede for, at frifindelsespåstanden var nødvendig, da Part A's selvstændige påstand over for Virksomhed 1 ApS forudsatte, at landsretten også tog stilling til forholdet mellem Part A og Culina ApS. Part A anførte desuden, at byrettens afgørelse om, at Virksomhed 1 ApS skulle friholde Part A i det indbyrdes forhold, betød, at Part A ikke havde anledning til selvstændigt at anke dommen.

Culina ApS' Afvisningspåstand

Advokat Michael Thygesen, på vegne af Culina ApS, påstod, at Part A's nedlagte påstand om frifindelse skulle afvises. Begrundelsen var, at Part A ikke havde anket inden ankefristens udløb og derved havde accepteret byrettens afgørelse i forhold til Culina ApS.

Vestre Landsret afsagde kendelse om, at Part A kunne nedlægge påstand om frifindelse i forhold til Culina ApS. Landsretten lagde vægt på, at Part A i byretten havde påstået frifindelse i forhold til Culina ApS. Da byretten afgjorde, at Virksomhed 1 ApS skulle friholde Part A i det indbyrdes forhold, havde Part A ikke umiddelbart anledning til selvstændigt at anke byrettens dom. Landsretten fandt derfor, at Part A, uanset at ankefristen var udløbet, og Part A ikke selv havde anket, kunne nedlægge påstand om frifindelse i forhold til Culina ApS, da Part A afgav svarskrift i ankesagen. Sagen blev udsat, og der blev fastsat en frist til den 24. september 2010 for advokaterne til at fremkomme med eventuelle afsluttende processkrifter, hvorefter forberedelsen ville blive sluttet.