Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Sagsøgte
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Advokat: Jonas Christoffersen og Søren Horsbøl Jensen
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Dommere
Hanne Schmidt
Oliver Talevski
Jan Schans Christensen
Jens Kruse Mikkelsen
Mohammad Ahsan
Relaterede love
Denne sag omhandler spørgsmålet om, hvorvidt Indenrigs- og Boligministeriet var berettiget til at ændre en persons registrerede danske indfødsret i CPR-registeret. Sagen blev anlagt af Appellant, hvis danske indfødsret blev ændret til udenlandsk statsborgerskab af ministeriet i 2021.
Appellants forældre kom til Danmark i 1993 og giftede sig samme år. Faren var dengang udenlandsk statsborger, mens moren fortsat er udenlandsk statsborger. Appellant blev født i Danmark i 1995 og blev registreret som udenlandsk statsborger efter sin far. Forældrene blev skilt i 2000, og samme år blev faren dansk statsborger ved naturalisation. Appellant fik dog ikke dansk indfødsret som biperson til faren, da moren havde forældremyndigheden alene.
Forældrene giftede sig igen den 11. marts 2004, hvorefter Appellant den 18. marts 2004 blev registreret som dansk statsborger i CPR-registeret. Den 2. juni 2021 ændrede Indenrigs- og Boligministeriet Appellants registrering fra dansk til udenlandsk statsborger med den begrundelse, at det i 2004 var en betingelse for erhvervelse af dansk indfødsret ved forældrenes ægteskab (legitimation), at faren var dansk statsborger på tidspunktet for barnets fødsel.
Appellant anførte, at registreringen af hendes indfødsret i 2004 ikke skyldtes en programmeringsfejl, men var i overensstemmelse med myndighedernes retsopfattelse på det tidspunkt. Folkeregistreringsvejledningerne fra 1995 til 2013 fastslog, at kommunen skulle ændre udenlandsk statsborgerskab til dansk for registrerede fællesbørn under 18 år, hvis en dansk mand og en udenlandsk kvinde indgik ægteskab. Disse vejledninger indeholdt ingen betingelse om, at faren skulle have dansk indfødsret på barnets fødselstidspunkt. Det blev fremhævet, at en gentagen fejlagtig fortolkning af indfødsretsloven er usandsynlig, og at den nye fortolkning fra 2013 manglede støtte i loven, forarbejderne eller litteraturen.
Appellant argumenterede desuden for, at princippet om familiens statsborgerretlige enhed gælder uanset tidspunktet for barnets fødsel og har fundet udtryk i tilblivelseshistorien til Indfødsretsloven § 2. En ændring af loven efter 1998 og forudsætninger i forarbejderne hertil kan ikke tillægges vægt ved fortolkningen af § 2.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastholdt, at registreringen af Appellants danske indfødsret skete på baggrund af en programmeringsfejl, der opstod i forbindelse med en modernisering af IT-systemet i 2001. Fejlen blev opdaget i 2017. Ministeriet bestred, at folkeregistreringsvejledningerne i perioden 1995-2013 gav holdepunkter for, at var baseret på en retsopfattelse, hvorefter et barn født uden for ægteskab af udenlandske forældre erhvervede dansk indfødsret, hvis faren senere – efter at have erhvervet dansk indfødsret – giftede sig med barnets mor.
Ministeriet anførte, at folkeregistreringsvejledningen ikke havde til formål at give en udtømmende beskrivelse af betingelserne for erhvervelse af dansk indfødsret, men skulle læses som et supplement til CPR-loven. Spørgsmålet om statsborgerskab reguleres af indfødsretsloven, ikke CPR-loven. Ministeriet fremhævede, at ændringer af indfødsretsloven efter 1998 lagde til grund, at Indfødsretsloven § 2 alene omfatter et barn, hvis far var dansk på tidspunktet for dets fødsel.
Højesteret gennemgik Indfødsretsloven § 2 (1998-versionen) og dens historiske forløbere, herunder Indfødsretsloven § 3, stk. 2 fra 1898 og 1925, samt Indfødsretsloven § 2 fra 1950. Retten fandt, at ordlyden af disse bestemmelser ikke udelukkede, at et barn kunne erhverve dansk indfødsret ved forældrenes ægteskab, selvom faren ikke var dansk på barnets fødselstidspunkt. Det afgørende var, at faren havde dansk indfødsret ved ægteskabets indgåelse.
Højesteret konkluderede, at formålet med bestemmelserne var at ligestille helsøskende i statsborgerretlig henseende, uanset tidspunktet for deres fødsel. Ministeriet havde ikke godtgjort, at der forud for lovændringen i 1998 var en administrativ praksis, der betingede erhvervelse af indfødsret af, at faren havde dansk indfødsret på barnets fødselstidspunkt.
Højesteret fandt, at Indenrigs- og Boligministeriet ikke var berettiget til at ændre registreringen af Appellants danske indfødsret. Ministeriets afgørelse af 2. juni 2021 om ændring af Appellants statsborgerskab i CPR-registeret blev derfor ophævet.
Retten lagde til grund, at Indfødsretsloven § 2 (1998-versionen), efter dens ordlyd, formål og tilblivelseshistorie, skal forstås således, at et barns erhvervelse af indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab ikke var betinget af, at barnets far havde dansk indfødsret på tidspunktet for barnets fødsel.
Sagsomkostninger for landsret og Højesteret blev fastsat til 159.250 kr., som Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal betale til Appellant inden 14 dage efter dommens afsigelse. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8a.
Social- og BoligministerietTilsynsundersøgelsen af danske myndigheders praksis i sager om anerkendelse af udenlandske ægteskaber med mindreårige er færdiggjort. 86 sager giver anledning til kritik.
Familieretshuset
Styrelsen for International Rekruttering og IntegrationFra 1. januar 2025 giver Børneloven mulighed for at få registreret forældreskab til børn født via danske altruistiske eller udenlandske surrogataftaler.
Cirka to-tredjedel af prøvedeltagerne, i alt 3.109 personer, har bestået indfødsretsprøven den 2. juni 2021. Det er lidt flere end ved sidste prøve i november 2020, hvor knap 60 pct. bestod.
Dette lovforslag er et samlelovforslag, der indeholder en række forskellige ændringer i udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven, lov om dansk indfødsret og andre love. Formålene spænder fra implementering af EU-regler og internationale konventioner til justeringer af nationale regler om hjemrejse og ophævelse af forældede love.
Lovforslaget implementerer Rådets afgørelse om Kroatiens fulde optagelse i Schengensamarbejdet. Med virkning fra 1. januar 2023 (land- og søgrænser) og 26. marts 2023 (luftgrænser) er Kroatien et fuldgyldigt Schengenland.
Som følge af en dom fra EU-Domstolen (sag C-718/19) justeres reglerne for varigheden af administrativ frihedsberøvelse med henblik på udsendelse for at skelne mellem EU-borgere og tredjelandsstatsborgere.
| Persongruppe | Nuværende max. frihedsberøvelse | Foreslået max. frihedsberøvelse | Nuværende max. forlængelse | Foreslået max. forlængelse |
|---|---|---|---|---|
| EU-borgere og deres familie | 6 måneder | 3 måneder | 12 måneder | 6 måneder |
| Andre udlændinge | 6 måneder | 6 måneder (uændret) | 12 måneder | 12 måneder (uændret) |
Der foretages også tekniske justeringer i udlændingelovens § 37 for at præcisere, at tidsbegrænsningen på 6 uger for frihedsberøvelse i Dublin-sager også gælder for frihedsberøvelser efter hjemrejseloven.
Lovforslaget implementerer artikel 7 i Europarådets statsborgerretskonvention ved at tilføje et nyt stykke 4 til § 1 i lov om dansk indfødsret.
Lov nr. 264 af 25. marts 2019, som skulle sikre rettigheder for britiske statsborgere i Danmark i tilfælde af et 'no-deal' Brexit, ophæves. Loven blev aldrig sat i kraft, da EU og Storbritannien indgik en udtrædelsesaftale, der sikrede disse rettigheder.
Lovforslaget opfylder en forpligtelse til at revidere loven fra 2021, der skabte grundlaget for at kunne overføre asylansøgere til tredjelande. Da der endnu ikke er indgået en aftale med et tredjeland, er loven ikke trådt i kraft, og en egentlig revision af dens virkning er ikke mulig. Regeringen vurderer, at der fortsat er behov for lovgrundlaget. Derfor bibeholdes loven, og forpligtelsen til at revidere den (revisionsklausulen) ophæves.
Loven foreslås at træde i kraft den 15. maj 2023. Som nævnt har ændringen i lov om dansk indfødsret virkning for forhold konstateret efter 24. juli 2002. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men visse dele kan sættes i kraft ved kongelig anordning.
Lovforslaget er et samlelovforslag, der introducerer en række ændringer og justeringer i udlændingeloven, lov om dansk i...
Læs mereLovforslaget udmønter en politisk aftale fra april 2021 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti o...
Læs mere
