Dom om gyldigheden af en ægtepagt tinglyst efter ægtefælles død

Sagen omhandlede en ankesag ved Vestre Landsret vedrørende gyldigheden af en ægtepagt, som var blevet tinglyst efter en oprindelig afvisning og ægtefællens dødsfald. Sagen var oprindeligt behandlet af Retten i Aalborg, som afsagde dom den 3. juli 2012.

Sagens Baggrund

Appellanten, den tidligere sagsøger, havde anmeldt et erstatningskrav til Domstolsstyrelsen, som afventede en endelig dom i sagen, før der kunne tages stilling til kravet.

Parternes Anbringender

Appellanten (tidligere Sagsøger)

Appellanten gjorde gældende, at tinglysningsdommeren havde begået to fejl:

• Dels ved at afvise den oprindelige anmeldelse af ægtepagten.
• Dels ved efter genfremsendelsen at anse dokumentet for anmeldt på ny i stedet for at berigtige personbogen, jf. Tinglysningsloven § 34.

Appellanten henviste til retspraksis, herunder U.66.80H, og argumenterede for, at anmeldelsen ikke var sket ved ægtefællens død i nærværende sag. Det blev fremført, at betingelserne for tinglysning var opfyldt ved den første anmeldelse, og at tinglysningen efterfølgende var sket på det oprindelige grundlag. Appellanten mente derfor, at der med hensyn til ægtepagtens gyldighed efter Retsvirkningsloven § 37 burde bortses fra den mellemliggende afvisning.

Appelindstævnte (tidligere Sagsøgte)

Appelindstævnte anførte, at appellanten for at fastholde den oprindelige anmeldelsesdato skulle have kæret afgørelsen om afvisning. Det blev fremhævet, at tinglysningsdommeren ved genfremsendelsen ikke havde anden mulighed end at anse dokumentet for anmeldt på ny. Appelindstævnte argumenterede for, at den efterfølgende tinglysning ikke kunne tillægges betydning for ægtepagtens gyldighed, da anmeldelsen her var sket efter dødsfaldet.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten fastslog, at den oprindelige anmeldelse af ægtepagten til tinglysning blev afvist og derfor ikke havde retsvirkning. Den efterfølgende anmeldelse skete efter ægtefællens dødsfald, hvilket medførte, at tinglysningen ikke kunne tillægges virkning for ægtepagtens gyldighed i henhold til Retsvirkningsloven § 37 og den gældende retspraksis (U.66.80H).

Landsretten fandt endvidere, at Tinglysningsloven § 34, som omhandler tingbogen, ikke kunne føre til et andet resultat. Dette skyldtes, at afvisningen af den første anmeldelse var endelig, uanset om den måtte have været sket ved en fejl.

Afgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Appellant, tidligere Sagsøger, blev pålagt at betale sagsomkostninger for landsretten til statskassen med i alt 13.750 kr. Beløbet dækker udgifter til advokatbistand inklusiv moms. Sagsomkostningerne forrentes i henhold til Renteloven § 8 a.