Østre Landsret stadfæster, at videoafhøringer af børn kan bruges som bevis i sag om vold og trusler

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt videoafhøringer af to børn, F1 og F2, kan anvendes som bevis i en straffesag mod deres forældre, KÆ1 og KÆ2. Forældrene er tiltalt for mishandling efter Straffeloven § 245, stk. 1 og trusler efter [Straffeloven § 266) mod deres fire fælles børn over en årrække. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning af de tiltalte.

Parternes Påstande og Anbringender

Bistandsadvokaten og forsvarerne nedlagde påstand om, at videoafhøringerne ikke kunne anvendes som bevis. Deres hovedargumenter var:

• Børnene er omfattet af vidnefritagelsesreglen i Retsplejeloven § 171, stk. 1, og de har udtrykkeligt givet udtryk for, at de ikke ønsker deres forklaringer anvendt.
• Anvendelse af forklaringerne ville udsætte børnene for tab af velfærd i henhold til Retsplejeloven § 171, stk. 2, nr. 1, da en domfældelse og udvisning af forældrene sandsynligvis ville medføre, at børnene også skulle udvises til Afghanistan, hvilket ville være en chokerende ændring i deres liv.
• Børnene blev ikke vejledt om risikoen for tab af velfærd under videoafhøringerne, hvilket udgør en formalitetsmangel.
• Det ville være i strid med børnenes tarv og EMRK at udvise forældrene og dermed børnene på grundlag af børnenes egne videoafhøringer.
• Sagen kan føres uden videoafhøringerne, da der er andre beviser.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at videoafhøringerne kunne anvendes som bevis. Deres hovedargumenter var:

• Vidnefritagelsesreglen i Retsplejeloven § 171, stk. 1 kan ikke påberåbes på nuværende tidspunkt, da børnene blev vejledt om den under afhøringerne og afgav forklaringer.
• Betingelserne for anvendelse af Retsplejeloven § 171, stk. 2 er ikke opfyldt, og det var for komplekst og hypotetisk at vejlede om dette på det indledende efterforskningsstadie.
• Hvis vidnefritagelse finder anvendelse, bør retten pålægge vidnerne pligt til at afgive forklaring efter Retsplejeloven § 171, stk. 3 på grund af sagens alvor og forklaringernes afgørende betydning.
• Subsidiært bør videoafhøringerne tillades dokumenteret efter Retsplejeloven § 871, stk. 4.
• Det ville medføre en urimelig retstilstand, hvis forældre kunne undgå retsforfølgelse og udvisning, hvis børnene er de eneste vidner og risikerer udvisning sammen med forældrene.
• Udlændingestyrelsen har udtalt, at børnene potentielt kan bevare opholdstilladelse på selvstændigt grundlag, selvom forældrene udvises, hvilket mindsker risikoen for tab af velfærd for børnene.

Landsrettens Afgørelse

Østre Landsret stadfæstede byrettens kendelse, der tillod anvendelse af videoafhøringerne af børnene F1 og F2 som bevis i sagen. Landsretten tog undtagelsesvis kæremålet under påkendelse, da det var af væsentlig og fundamental betydning for sagens videre behandling, uanset Retsplejeloven § 968, stk. 4.

Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse og fandt, at:

• Børnene er omfattet af vidnefritagelsesreglen i Retsplejeloven § 171, stk. 1, men betingelserne for at pålægge dem at afgive forklaring efter Retsplejeloven § 171, stk. 3 er opfyldt. Dette skyldes kriminalitetens karakter og grovhed samt forklaringernes afgørende betydning for sagens udfald og samfundets interesse.
• Manglende vejledning om Retsplejeloven § 171, stk. 2 under videoafhøringerne udelukker ikke anvendelse af forklaringerne som bevis.
• Det kan ikke fastslås, at anvendelsen af forklaringerne vil udsætte pigerne for tab af velfærd i Retsplejeloven § 171, stk. 2, nr. 1's forstand, da det er uafklaret, hvilken betydning en eventuel udvisning af forældrene vil have for børnenes opholdsgrundlag.
• Bestemmelserne i Retsplejeloven § 171, stk. 2, nr. 2 og Retsplejeloven § 171, stk. 2, nr. 3 er ikke til hinder for anvendelsen af videoafhøringerne som bevis.
• Anvendelsen af videoafhøringerne som bevis i medfør af Retsplejeloven § 872 er ikke i strid med Børnekonventionens artikel 3 eller EMRK artikel 8.