Ankesag afvist: Forældremyndighed, bopæl og samvær

Sagen omhandler en anke fra "Mor" mod en afgørelse fra Familieretten i Nykøbing Falster vedrørende forældremyndighed, bopæl og samvær for parternes fælles barn, født i 2012. "Mor" påstod fortsat fælles forældremyndighed eller subsidiært fuld forældremyndighed til sig selv, samt ændringer i bopæls- og samværsordningen. "Far" påstod dommen stadfæstet. Familieretten afsagde dom den 4. juli 2023.

Sagens Baggrund

Det fremgik, at "Mor" på et tidspunkt blev varetægtsfængslet, hvorefter barnet fik bopæl hos "Far". "Mor" og hendes samlever blev senere idømt ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af Straffeloven. Efter "Mor"s løsladelse havde barnet bopæl hos hende fra juni til oktober 2022. Familieretshuset afgjorde den 31. oktober 2022, at barnet midlertidigt skulle have bopæl hos "Far". I juni 2022 havde parterne indgået en skriftlig aftale om, at "Mor" igen skulle være bopælsforælder, og "Far" samværsforælder hver anden weekend.

Mor's Anbringender for Ankesagen

"Mor" argumenterede for, at ankesagen skulle behandles og ikke afvises, med henvisning til flere punkter:

• Principiel karakter: Sagen blev anset for principiel, især i forhold til anvendelsen af Forældreansvarsloven § 4 a i lyset af "Mor"s straffedom fra 2018 (gerningstidspunkt 2017), som lå mere end seks år tilbage i tiden.
• Barnets trivsel og udtalelser: "Mor" fremhævede barnets udtalelser fra en børnesamtale den 27. juni 2023, hvor barnet udtrykte tvivl om "Far"s mentale tilstand og frygt for ham. Barnet oplevede manglende trivsel og frustration under samvær med "Far" og havde begrænset samvær med "Mor" (et døgn hver anden uge, ingen ferier, jul/nytår). Barnets situation påvirkede dets energi til fritidsinteresser.
• Anmodninger: "Mor" anmodede om en ny børnesamtale i landsretten og forbeholdt sig retten til at anmode om en børnesagkyndig undersøgelse, da sagen ikke ansås for tilstrækkeligt belyst.
• Udsigt til andet udfald: "Mor" gjorde gældende, at der var udsigt til, at sagen ville få et andet udfald end i byretten.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten henviste til Retsplejeloven § 368 a, stk. 1, som giver mulighed for at afvise en sag i 2. instans, hvis der ikke er udsigt til et andet udfald, sagen ikke er af principiel karakter, eller andre grunde ikke taler for behandling.

• Anvendelse af Forældreansvarsloven § 4 a: Bestemmelsen i Forældreansvarsloven § 4 a fastslår, at der ikke kan træffes afgørelse om forældremyndighed, bopæl eller samvær til en part, der er idømt ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af blandt andet Straffeloven, medmindre det er bedst for barnet. Forarbejderne til loven indikerer en klar formodning imod, at en forælder dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet er egnet til forældremyndighed, og at undtagelsesmuligheden skal anvendes restriktivt.

• Landsrettens vurdering: Familieretten havde afholdt en samtale med barnet i samarbejde med en børnesagkyndig psykolog. På baggrund af sagens oplysninger, herunder parternes og barnets personlige forhold, fandt landsretten, at der ikke var udsigt til, at sagen ville få et andet udfald end i familieretten. Sagen blev ikke anset for at være af principiel karakter, og der var ingen andre grunde, der talte for, at sagen skulle behandles af landsretten.

Afgørelse

Ankesagen blev afvist. Ingen af parterne blev pålagt at betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

Østre Landsret afviste ankesagen om forældremyndighed, bopæl og samvær. Landsretten fandt, at der ikke var udsigt til, at sagen ville få et andet udfald end i familieretten, og at sagen ikke var af principiel karakter. Der blev ikke tilkendt sagsomkostninger til nogen af parterne eller statskassen.