Afslag på folkepension til canadisk statsborger med tidligere dansk statsborgerskab og bopælstid i Danmark

En canadisk statsborger, der havde bopæl i et andet EU-medlemsland og var gift med en dansk statsborger, ansøgte om dansk folkepension baseret på optjent bopælstid i Danmark. Hun var oprindeligt dansk statsborger og boede og arbejdede i Danmark indtil marts 1968, hvorefter hun udrejste til Canada. I april/maj 1973 opnåede hun canadisk statsborgerskab. Hun vendte tilbage til Danmark i 1983 og bevarede sit canadiske statsborgerskab. I 1989 flyttede hun med sin ægtefælle til et andet EU-medlemsland, hvorfra hun ansøgte om folkepension i april 1999.

Sikringsstyrelsen afslog ansøgningen med den begrundelse, at hun var canadisk statsborger og derfor ikke omfattet af personkredsen i EF-forordning nr. 1408/71 eller konventionen mellem Danmark og Canada om social sikring. Ankestyrelsen tiltrådte oprindeligt afgørelsen, men genoptog senere sagen for at fortolke EF-forordning nr. 1408/71 art. 2, stk. 1, i relation til Pensionsloven § 2.

Ankestyrelsen fastholdt afslaget på folkepension. Det blev lagt til grund, at anvendelse af EF-forordning nr. 1408/71 forudsætter, at arbejdstageren er statsborger i en medlemsstat på beskæftigelsestidspunktet, jf. Forordning nr. 1408/71 § 2, stk. 1. Da ansøgeren arbejdede i Danmark før 1968, var Danmark ikke medlem af EF, og hun havde derfor ikke statsborgerskab i et EF-medlemsland på det relevante tidspunkt. Hendes senere danske statsborgerskab, som hun kun beholdt kortvarigt, blev ikke tillagt betydning.

Med hensyn til ansøgerens ret som familiemedlem fandt Ankestyrelsen, at hun ikke havde opnået ret til dansk pension i den periode, hvor hun boede og arbejdede i Danmark som canadisk statsborger, gift med en dansk statsborger. Dette skyldtes, at familiemedlemmer efter praksis alene opnåede afledte rettigheder, og en lempelse i praksis fra april 1996 ikke kunne påberåbes for perioder forud for denne dato.

Vestre Landsret stadfæstede afgørelsen. Landsretten lagde vægt på, at ansøgeren ikke opfyldte kravene om dansk indfødsret og fast bopæl i Pensionsloven § 2 og Pensionsloven § 3. Desuden fandt Landsretten, at ansøgerens ægtefælle ikke kunne betragtes som en "arbejdstager" i henhold til Forordning nr. 1408/71 § 2, stk. 1, da han udelukkende havde arbejdet i Danmark og Grønland og ikke i flere medlemsstater. Derfor kunne ansøgeren, som støttede sit krav på sin status som familiemedlem, heller ikke anses for omfattet af forordningen.