Sag om forældelse af krav på ulykkesforsikring

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager over Forsikrings-Aktieselskabet Alkas afvisning af at udbetale erstatning for et anmeldt ulykkestilfælde, idet selskabet mente, at kravet var forældet.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte den 3/6 1996, at hun den 29/2 1996 havde fået sit venstre ben kørt over af en varevogn. Ulykken blev også anmeldt til Topdanmark Forsikring A/S og Tryg Forsikring A/S.
• Alka anerkendte skaden som dækningsberettigende ved skrivelse af 3/10 1996, men oplyste, at erstatning først ville blive udbetalt, hvis ulykken medførte en invaliditet på 5 % eller derover. Selskabet afventede Tryg Forsikrings behandling af sagen.
• Alka var i kontakt med Tryg Forsikring i 1997, som afsluttede sagen, da de ikke havde hørt yderligere fra klageren.
• Efter modtagelse af en speciallægeerklæring af 22/7 2004 afviste Alka kravet som forældet.

Parternes argumenter

• Alka fastholdt, at kravet var forældet i henhold til Forsikringsaftaleloven § 29, da klagerens tilstand var stationær i 1997, og der først blev rettet fornyet henvendelse til selskabet i 2004.
• Klageren påstod, at Alka var bekendt med sagen via Topdanmark Forsikring A/S og henviste til fortsat lægebehandling frem til 2001.

Ankenævnet fandt, at selskabets skrivelse af 3/10 1996 var formuleret på en sådan måde, at klageren havde føje til at tro, at selskabet ville kontakte klageren, når det fra Tryg Forsikring A/S var blevet gjort bekendt med, hvorvidt klageren var berettiget til invaliditetserstatning. Nævnet fandt herefter, at klagerens krav mod selskabet ikke er omfattet af den særlige forældelsesregel i Forsikringsaftaleloven § 29 og derfor fortsat består.

Som følge heraf bestemte nævnet, at Forsikrings-Aktieselskabet Alka skulle anerkende, at kravet ikke er forældet, og skulle på dette grundlag genoptage sagens behandling.