Danica Pension: Afvisning af invalidesum grundet udløbet dækning

Klageren havde en personforsikring i Danica Pension, der inkluderede en invalidesumsdækning. Han klagede over selskabets afvisning af at udbetale invalidesummen.

Sagens baggrund

• Klageren tegnede en livsforsikring i 1989, der indeholdt en invalidesum med udløb ved 60 år og en invaliderente med udløb ved 65 år.
• I 2001 anmeldte klageren en skade efter et færdselsuheld.
• Selskabet udbetalte halv invaliderente fra september 2001 til maj 2003.
• Klageren blev helt sygemeldt i maj 2002.
• Selskabet meddelte i juli 2002, at dækningen ved tab af erhvervsevne (invalidesummen) ophørte den 1/10 2002, da klageren fyldte 60 år i september 2002.
• Selskabet forlængede præmiefritagelsen og udbetalingen ved tab af erhvervsevne til forsikringens udløb i 2007, da lægekonsulenten vurderede, at klagerens erhvervsevne var nedsat til 1/3 eller mindre.

Parternes argumenter

• Klageren gjorde gældende, at selskabet skulle udbetale invalidesummen, da erhvervsevnen var nedsat i forsikringstiden, og udbetalingen skulle ske senest 1 år efter erhvervsevnenedsættelsen.
• Selskabet afviste at udbetale invalidesummen, da invalidesumsdækningen var udløbet på det tidspunkt, hvor klagerens erhvervsevne uafbrudt i et år havde været nedsat i dækningsberettigende grad. Selskabet henviste til skadevirkningsprincippet.

Ankenævnet traf afgørelse om, at Danica Pension skulle anerkende, at klageren var berettiget til udbetaling af invalidesum den 27/5 2003, og skulle udbetale det tilkommende beløb med renter i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertal. Et flertal på 3 medlemmer fandt, at forsikringsbetingelserne skulle fortolkes således, at det var en betingelse for dækning, at erhvervsevnen var varigt nedsat til 1/3 eller derunder på tidspunktet, hvor forsikrede fyldte 60 år. 1-års fristen kunne derimod godt opfyldes efter det fyldte 60. år. Dette flertal henviste også til, at eventuelle uklarheder i forståelsen måtte komme selskabet til skade.

Mindretallet på 2 medlemmer fandt, at det med tilstrækkelig tydelighed fremgik af betingelserne, at 1-års kravet ikke alene var en forfaldsbestemmelse, men en betingelse for dækning.