Anmodning om genoptagelse afvist grundet manglende bevis for lovligt forfald

Denne sag omhandler en anmodning om genoptagelse af en sag, der tidligere var blevet afvist af Østre Landsret ved kendelse af 7. juni 2016. Anmodningen blev indgivet af tiltaltes advokat, Erbil Kaya, med henvisning til [Retsplejeloven § 987, stk. 5, jf. stk. 1].

Baggrund for Anmodningen

Anmodningen om genoptagelse blev støttet af en lægeerklæring dateret 21. juni 2016. Denne erklæring blev fremlagt for at godtgøre, at tiltalte havde haft lovligt forfald ved den oprindelige hovedforhandling den 1. juni 2016, hvor sagen blev afvist.

Tidligere Lægeerklæring og Underretning

• Lægeerklæring af 1. juni 2016: Landsretten havde tidligere bemærket, at denne erklæring ikke var baseret på en lægefaglig vurdering af tiltaltes sygdom, men udelukkende på tiltaltes egne udsagn.
• Underretning om afvisning: Tiltaltes tidligere forsvarer, advokat Morten Wosylus Kamp, oplyste via e-mail, at han telefonisk underrettede tiltalte om landsrettens afvisningskendelse af 7. juni 2016 flere dage efter afsigelsen. Dette var relevant for vurderingen af, om genoptagelsesbegæringen var indgivet for sent.

Den Nye Lægeerklæring (21. juni 2016)

Den fremlagte lægeerklæring af 21. juni 2016 var udfærdiget på en standardformular. Den angav, at tiltalte ikke var blevet undersøgt siden 1. juni 2016. Lægen havde afkrydset, at patientens sygdom (gastroenterit med opkastninger og diarré) var til hinder for fremmøde i retten, dog ikke et kortvarigt fremmøde af op til en times varighed. Det blev dog anført, at disse oplysninger udelukkende beroede på tiltaltes egne udsagn.

Landsrettens Afgørelse

Østre Landsret afviste anmodningen om genoptagelse af sagen. Landsretten fandt, at begæringen ikke var indgivet for sent, idet den tidligere beskikkede forsvarer havde oplyst, at underretningen om landsrettens afvisningskendelse af 7. juni 2016 skete telefonisk flere dage efter.

Imidlertid fandt landsretten, at det fortsat ikke var godtgjort, at tiltalte havde haft lovligt forfald ved hovedforhandlingen den 1. juni 2016. Dette skyldtes, at den fremlagte lægeerklæring af 21. juni 2016, ligesom den tidligere, primært baserede sig på tiltaltes egne udsagn om sygdommen (gastroenterit med opkastninger og diarré) og ikke på en lægefaglig vurdering eller undersøgelse. Selvom erklæringen angav, at sygdommen var til hinder for fremmøde i retten, bemærkede landsretten, at tiltalte utvivlsomt var i stand til at møde frem i mindst en time, hvilket ville have muliggjort en stillingtagen til en eventuel udsættelse af hovedforhandlingen.