Højesteret stadfæster landsrettens kendelse om sagsomkostninger i sag om erhvervsevnetab efter færdselsuheld

Denne sag omhandler en tvist om sagsomkostninger efter et forlig indgået i Vestre Landsret vedrørende fastsættelse af erhvervsevnetab som følge af et færdselsuheld.

Sagens Baggrund

• Færdselsuheld og Erstatningsansvar: Indkærede (Part 1) kom til skade ved et færdselsuheld den 5. december 2002. Forsikringsselskabet Alm. Brand A/S anerkendte erstatningspligten som ansvarsforsikrer i medfør af færdselslovens regler.

• Fastsættelse af Erhvervsevnetab: Spørgsmålet om erhvervsevnetab blev forelagt Arbejdsskadestyrelsen i medfør af Erstatningsansvarsloven § 10. Arbejdsskadestyrelsen vurderede i udtalelser af 4. maj 2005 og 1. juni 2005 erhvervsevnetabet til 65 %.

• Udbetaling og Sagsanlæg: Forsikringsselskabet udbetalte erstatning baseret på et erhvervsevnetab på 65 %. Part 1 anlagde den 3. november 2005 sag mod forsikringsselskabet med påstand om, at erhvervsevnetabet skulle anerkendes til 100 %, subsidiært til et erhvervsevnetab større end 65 %.

Sagens Forløb i Landsretten

• Fornyet Vurdering: Under sagen blev Arbejdsskadestyrelsen anmodet om en fornyet vurdering, som den 17. august 2007 fastholdt erhvervsevnetabet til 65 %.

• Forlig og Tilkendegivelse: Ved et retsmøde den 21. november 2007 tilkendegav Vestre Landsret, at erhvervsevnetabet skulle fastsættes til 75 %. Parterne forligte herefter sagen i overensstemmelse med denne tilkendegivelse.

• Landsrettens Omkostningsafgørelse: Vestre Landsret bestemte den 7. december 2007, at kærende (Forsikringsselskabet Alm. Brand A/S) skulle betale sagsomkostninger til statskassen på i alt 73.686 kr. Landsretten lagde vægt på sagens omfang, forløb og resultat ved fastsættelsen af omkostningerne.

Appel til Højesteret

Procesbevillingsnævnet meddelte den 11. marts 2008 tilladelse til, at Vestre Landsrets kendelse kunne indbringes for Højesteret.

Højesterets Afgørelse

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets kendelse om sagsomkostninger. Dette skyldtes, at indkærede (Part 1) fik medhold i sin subsidiære påstand om, at erhvervsevnetabet skulle fastsættes højere end de 65 %, som forsikringsselskabet oprindeligt havde anerkendt.

Retten lagde vægt på, at Part 1's principale påstand om anerkendelse af et erhvervsevnetab på 100 % ikke havde påført forsikringsselskabet merudgifter ved sagens førelse for landsretten.

For så vidt angår omkostningerne ved behandlingen i Højesteret, bestemtes det, at hver part skulle bære egne omkostninger.