Fastsættelse af sagsomkostninger i arbejdsskadesag: Spørgsmålet om skønsmæssig fastsættelse af erhvervsevnetabserstatning

Sagen omhandlede spørgsmålet om fastsættelse af sagsomkostninger i en sag om anerkendelse af arbejdsskade, der var blevet hævet før hovedforhandlingen. Tvisten drejede sig primært om, hvorvidt der ved fastsættelsen af sagsomkostningerne skulle tages hensyn til en potentiel erstatning for erhvervsevnetab, selvom dette spørgsmål ikke var blevet realitetsbehandlet.

Baggrund for sagen

• A kom til skade under praktik og søgte anerkendelse som arbejdsskade.
• Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte skaden og fastsatte et varigt mén på 5 %.
• Ankestyrelsen ændrede afgørelsen og afviste, at der var tale om en arbejdsskade.
• A anlagde sag ved byretten for at få Ankestyrelsens afgørelse tilsidesat.
• Sagen blev hævet af A inden hovedforhandlingen.

Parternes argumenter

• A anførte, at sagens værdi var 131.850 kr., svarende til godtgørelse for et varigt mén på 15 %.
• Ankestyrelsen argumenterede for, at sagens værdi var væsentligt højere, da A potentielt også kunne have krav på erstatning for erhvervsevnetab.
• Ankestyrelsen skønnede, at sagens værdi var ca. 2,5 mio. kr. baseret på et erhvervsevnetab på 75 % og en årlig løn på 350.000 kr.

Byrettens og Landsrettens afgørelser

• Byretten fastsatte sagsomkostningerne til 50.000 kr. med udgangspunkt i en sagsværdi på 131.850 kr.
• Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse.

Højesterets begrundelse

• Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at fastsætte sagsomkostningerne ud fra en sagsværdi på ca. 2,5 mio. kr., da der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger til at skønne over størrelsen af en eventuel erstatning for erhvervsevnetab.
• Højesteret bemærkede, at byretten og landsretten var berettigede til at tage udgangspunkt i den sagsværdi, der var angivet i stævningen.
• Højesteret fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen om, at sagsomkostningerne skulle udgøre 50.000 kr.

Højesterets afgørelse

Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse.

Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse, hvorved sagsomkostningerne blev fastsat til 50.000 kr. Højesteret lagde vægt på, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at skønne over en eventuel erstatning for erhvervsevnetab, og at byretten og landsretten derfor var berettigede til at tage udgangspunkt i den sagsværdi, der var angivet i stævningen. Afgørelsen understreger, at fastsættelsen af sagsomkostninger skal baseres på et konkret og dokumenteret grundlag, og at der ikke kan tages hensyn til hypotetiske erstatningskrav, der ikke er tilstrækkeligt underbygget.