Skærpelse af straf for bombetrusler mod Lalandia

Sagen omhandler en tiltalt, der fremsatte bombetrusler mod sin arbejdsplads, feriecentret Lalandia, tre dage i træk i august 2014. Truslerne medførte omfattende konsekvenser, herunder betydelig udrykning af politi og redningsmandskab, evakuering af feriecentret to gange, og et økonomisk tab for Lalandia på knap 435.000 kr.

Sagens Forløb i Tidligere Instanser

Dommen blev først afsagt af Retten i Nykøbing Falster den 2. september 2014 og efterfølgende af Østre Landsrets 1. afdeling den 28. januar 2015. Sagen blev anket til Højesteret af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse af straffen, mens tiltalte påstod formildelse.

Anklagemyndighedens Anbringender

Anklagemyndigheden argumenterede for en væsentlig skærpelse af strafniveauet i sager om bombetrusler. De anførte, at strafudmålingen bør afspejle den utryghed og usikkerhed, som bombetrusler skaber, og at der i takt med det generelle trusselsbillede og hændelserne i Norge den 22. juli 2011 er kommet øget fokus på politiets håndtering af sådanne sager. De fremhævede, at truslerne medførte ugrundet udrykning og et betydeligt ressource- og tidsforbrug for politi og redningsmandskab (500 timer for politiet og 30 timer for brandvæsen og ambulance). Anklagemyndigheden mente, at straffen for de tre forhold burde fastsættes til fængsel i 8-9 måneder, og i hvert fald ikke under 6 måneder, samt at straffen burde være ubetinget.

Tiltaltes Anbringender

Tiltalte påstod formildelse og anførte, at straffen i sager om bombetrusler i hidtidig landsretspraksis typisk har været 20-30 dages fængsel, og at der ikke var grundlag for at skærpe dette niveau. Han forklarede, at hans handlinger alene var motiveret af et ønske om anerkendelse fra ledelsen for at bevare sit job, og at der ikke lå politiske eller økonomiske motiver bag. Tiltalte fremhævede en række formildende omstændigheder:

• Han var kun 18 år på gerningstidspunktet.
• Han var ustraffet og afgav en fuld tilståelse med anger.
• Handlingen var spontan og uprofessionel.
• Han mistede sit arbejde og pådrog sig et erstatningskrav på 435.000 kr.
• Sagen har haft store personlige konsekvenser for ham, herunder udsættelse af studiestart og værnepligt.
• Han havde været frihedsberøvet i 17 dage, hvilket var belastende for ham.

Tiltalte mente, at straffen burde udmåles lavere end landsrettens, eventuelt til 60 dages fængsel, betinget med vilkår om samfundstjeneste, som fastsat af byretten. Subsidiært påstod han landsrettens strafudmåling stadfæstet.

Retsgrundlag

Sagen blev behandlet med udgangspunkt i Straffeloven § 135 om misbrug af faresignal og Straffeloven § 266 om trusler. Højesteret henviste også til Straffeloven § 80, Straffeloven § 81 og Straffeloven § 82 vedrørende straffens fastsættelse. Reglerne om samfundstjeneste, herunder Straffeloven § 58, stk. 1 og Straffeloven § 64, var også relevante, idet de senest var ændret ved lov nr. 152 af 18. februar 2015, som trådte i kraft den 1. maj 2015. Denne lovændring havde til formål at øge anvendelsen af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel, især for førstegangsovertrædelser, der ikke er organiseret eller banderelateret kriminalitet.

Højesterets Begrundelse og Afgørelse

Generelt om Strafniveau for Bombetrusler

Højesteret fastslog, at der er grundlag for at skærpe den hidtidige praksis for strafudmåling i sager om bombetrusler. Dette skyldes den øgede opmærksomhed på terrortrusler i Europa og Danmark, samt den betydelige frygt og de ressourcekrævende indsatser, som bombetrusler medfører for politi, redningsmandskab, enkeltpersoner og virksomheder. Højesteret fandt, at straffen for sådanne trusler, der indebærer overtrædelse af Straffeloven § 266 og Straffeloven § 135, som udgangspunkt bør være fængsel i 3 måneder, når truslen har skabt utryghed hos et større antal personer, medført udrykning og forstyrrelse.

Konkret Vurdering af Sagen

I den konkrete sag fandt Højesteret, at tiltalte for de tre forhold skulle straffes med fængsel i 6 måneder. Ved strafudmålingen lagde retten vægt på, at tiltalte, især efter den første trussel, måtte indse de betydelige konsekvenser af sine handlinger, men alligevel fremsatte tilsvarende trusler de følgende to dage. Retten tog dog hensyn til tiltaltes unge alder (18 år på gerningstidspunktet), at han var ustraffet, og hans gode personlige forhold. På denne baggrund blev 4 måneder af straffen gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn, jf. Straffeloven § 58, stk. 1 og Straffeloven § 64.

Dommens Afgørelse

Tiltalte straffes med fængsel i 6 måneder. 4 måneder af straffen skal ikke fuldbyrdes på betingelse af:

• At tiltalte ikke begår strafbart forhold i en prøvetid på 1 år fra afsigelsen af dommen.
• At tiltalte inden for en længstetid på 8 måneder udfører ulønnet samfundstjeneste i 100 timer.
• At tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret, da sagen primært angik Højesterets stillingtagen til det generelle strafniveau for bombetrusler.