Sag om afvisning af udbetaling fra ulykkesforsikring efter tidligere præmieretur

Klageren havde en ulykkesforsikring i Alm. Brand Forsikring A/S og klagede over selskabets afvisning af at udbetale erstatning fra begge de ulykkesforsikringer, der var tegnet på ulykkestidspunktet. Selskabet havde udbetalt erstatning fra den ene forsikring, men afviste dækning fra den anden med henvisning til, at selskabet ikke var bundet af denne aftale.

Sagens baggrund

Klageren var medforsikret på en ulykkesforsikring tegnet af hendes ægtefælle. Præmien for 2002 var betalt. Efter klagerens ægtefælles overgang til fritidslandmand/pedel aflagde selskabets assurandør klageren et besøg den 21/6 2002, hvor der skete "ændring af fareklasse". Selskabet fremsendte en ny police med et andet policenummer og et girokort for perioden 21/6 2002 til 1/6 2003, som blev betalt den 7/8 2002.

Den 4/9 2002 anmeldte klageren, at hun den 14/8 2002 var faldet af en hest og havde beskadiget sit hoved. Ulykken skete, fordi hun besvimede. Selskabet afviste dækning den 24/9 2002, da forsikringen ikke dækkede ulykker forårsaget af besvimelse.

Klageren var utilfreds og kontaktede assurandøren, som fastholdt afslaget. Assurandøren konstaterede, at der var to ulykkesforsikringer. Den senest oprettede police blev afgangsført, og klageren modtog den for meget betalte præmie retur den 31/10 2002.

Den 7/11 2002 modtog selskabet journaloplysninger fra sygehuset og anerkendte hændelsen som et dækningsberettigende ulykkestilfælde. Méngraden blev fastsat til 25 %, og selskabet udbetalte erstatning fra den oprindeligt tegnede ulykkesforsikring.

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at klageren var berettiget til udbetaling fra begge ulykkesforsikringer, men selskabet ændrede ikke sin afgørelse.

Parternes argumenter

Klageren påstod, at selskabet skulle udbetale ménerstatning fra den nu ophævede ulykkesforsikring, da begge forsikringer var betalt og i kraft på skadetidspunktet.

Selskabet fastholdt sin afgørelse og anførte, at selskabet ikke var bundet af aftalen, jf. Aftaleloven § 32, stk. 1. Selskabet mente, at klageren indså eller burde have indset, at det var en fejl, at den tidligere ulykkesforsikring ikke blev afgangsført, og at klageren uden indsigelse havde modtaget den for meget opkrævede præmie retur. Selskabet anførte, at formålet med besøget den 21. juni 2002 alene var at ændre fareklasse og ikke at tegne en yderligere ulykkesforsikring.

Nævnets flertal bestemte, at Alm. Brand Forsikring A/S skal yde forsikringsdækning ifølge begge de tegnede ulykkesforsikringer for det anerkendte ulykkestilfælde.

Flertallet lagde vægt på, at forsikringen formelt var i kraft og præmien betalt på tidspunktet for skaden. De fandt ikke, at klageren havde anerkendt selskabets ophævelse af forsikringen i en sådan grad, at selskabet var frigjort fra sin forpligtelse. Flertallet lagde også vægt på, at selskabet havde afvist dækning med henvisning til besvimelsen, da præmien blev returneret. Mod fortsat præmiebetaling skal selskabet derfor yde dækning ifølge begge forsikringer.

Mindretallet mente, at opretholdelsen af forsikringen skyldtes en fejltagelse, som klageren havde anerkendt ved at modtage den returnerede præmie. Derfor stemte mindretallet for ikke at tage klagen til følge.