Dom for vold mod stavningsmand efter Straffeloven § 119, stk. 1

Denne straffesag omhandlede en tiltale rejst af politimesteren i Frederikshavn mod en person for overfald på en stævningsmand.

Sagens Forløb

Anklageskriftet af 11. oktober 1995 beskrev en hændelse den 24. august 1995 omkring kl. 17.10 på tiltaltes bopæl i Frederikshavn. En stævningsmand (Person 1) var mødt op for at forkynde en tilsigelse til retten for tiltalte. Ifølge anklagen overfaldt tiltalte stævningsmanden med vold eller trussel om vold.

Hændelsesforløb

• Tiltalte greb fat i stævningsmandens trøje ved halsen og fastholdt ham mod et køkkenbord.
• Da stævningsmanden fremviste sit legitimationsskilt, rev tiltalte det fra ham, så kæden sprang.
• Tiltalte trykkede en hund af racen Labrador mod stævningsmandens mave, mens han sagde "puds ham" til hunden.
• Herefter slæbte tiltalte stævningsmanden ud til indgangsdøren.

Tiltalte nægtede sig skyldig i anklagen.

Domsforhandling og Vidneforklaringer

Under domsforhandlingen afgav tiltalte selv forklaring, ligesom tiltaltes samlever (Person 2) og stævningsmanden (Person 1) vidnede.

Rettens Vurdering af Forklaringer

Retten konstaterede modstridende forklaringer fra tiltalte og dennes samlever på den ene side, og stævningsmanden på den anden side. Retten fandt det usandsynligt, at de modstridende forklaringer skyldtes misforståelser eller fejlhukommelse.

Retten lagde til grund, at tiltaltes samlever ikke kendte til faderskabssagen, som stævningsmandens ærinde vedrørte, hvilket gjorde tiltaltes oplevelse af situationen som ubehagelig forståelig. Dog fandt retten det mere sandsynligt, at tiltalte mistede besindelsen, frem for at stævningsmanden gjorde det.

Tiltaltes forsøg på at kontakte advokater telefonisk kl. 17.10 blev anset for forståeligt, hvis tiltalte var psykisk uligevægtig grundet stævningsmandens ærinde. Men hvis tiltaltes og samleverens forklaring var den korrekte, fremstod dette ulogisk.

Retten bemærkede desuden, at stævningsmanden var 62 år, mens tiltalte var 38 år og fremstod fysisk overlegen. Hvis tiltaltes forklaring om, at stævningsmanden havde påført ham et stort rødt mærke på armen, var sand, ville det betyde, at stævningsmanden, trods sin alder og fysiske underlegenhed, og uden kendt motiv, havde udsat tiltalte for alvorlig vold, velvidende at tiltalte havde to hunde og en samlever til stede.

Efter en samlet afvejning af de afgivne forklaringer fandt retten, at der ikke var rimelig tvivl om, at stævningsmandens forklaring var den sande, og at tiltaltes og samleverens forklaringer var usande.

Rettens Afgørelse

Retten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 1 for vold mod en stævningsmand. Angivelsen af hunderacen blev dog udeladt fra dommen.

Strafudmåling

Tiltalte blev idømt hæfte i 14 dage.

Sagsomkostninger

Tiltalte blev pålagt at betale sagens omkostninger.