Dom om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed

Sagen drejede sig om Civilstyrelsens påstand om frakendelse af en advokats ret til at udøve advokatvirksomhed indtil videre. Advokatnævnet havde den 1. juli 2021 frakendt advokaten retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre på baggrund af ni forhold, som Advokatrådet havde indklaget.

Manglende Medvirken til Tilsyn (Forhold 1)

Advokaten blev anklaget for i perioden fra den 15. maj 2018 til den 18. juni 2018 ikke behørigt at have medvirket til gennemførelse af Advokatrådets tilsyn, idet han trods flere fristudsættelser ikke indsendte oplysninger og dokumentation vedrørende overholdelse af klientkontovedtægtens bestemmelser. Dette blev anset for en tilsidesættelse af advokatpligterne, jf. Retsplejeloven § 126, stk. 1 og Retsplejeloven § 143, stk. 1, samt groft i strid med god advokatskik. Advokaten forklarede, at han var involveret i omfattende retssager og var syg, hvilket gjorde det umuligt at indsende de ønskede oplysninger. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Advokatnævnets vurdering af grov tilsidesættelse.

Uberettiget Salærberegning (Forhold 2)

Advokaten blev anklaget for i 2015 og 2016 at have foretaget groft uberettiget salærberegning over for en nu afdød klient (Person 3) på i alt 467.875 kr. for bl.a. udarbejdelse af testamente og arbejde i forbindelse med tvangsindlæggelse, selvom salærets størrelse ikke var aftalt eller svarende til reelt udført advokatarbejde. Advokatnævnet lagde vægt på, at salæret var meget højt og i misforhold til bistandens karakter, især da klienten var sygdomsramt. Advokaten forklarede, at klienten var belæst og insisterende, og at arbejdet var omfattende. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Advokatnævnets vurdering af, at salæret var urimeligt, jf. Retsplejeloven § 126, stk. 2.

Uregelmæssigheder med Klientmidler og Fondsmidler (Forhold 3, 4 og 7)

Advokaten blev anklaget for flere forhold vedrørende håndtering af midler fra en fond (Fond 1):

• Forhold 3: Uberettiget overførsel af 300.000 kr. fra fondens klientkonto til samleklientbankkonto den 23. maj 2017, før bestyrelsen havde truffet beslutning om udlodning af fondsmidler.
• Forhold 4: Uberettiget overførsel af 300.000 kr. fra fondens klientkonto til samleklientbankkonto den 8. juni 2017, da fondets bestyrelse ikke havde truffet beslutning om långivning.
• Forhold 7: I perioden fra den 30. juni 2017 til den 12. oktober 2017 at have haft et beløb på mellem 12.266 kr. og 250.000 kr. indestående på klientbankkontoen, selvom det ikke længere var betroede midler, men et privat udlån til advokaten personligt.

Advokatnævnet fandt, at advokaten havde tilsidesat reglerne i klientkontovedtægten og god advokatskik, jf. Retsplejeloven § 126, stk. 1. Advokaten forklarede, at overførslerne var forhåndsinstrueret, og at midlerne ikke var klientmidler. Retten tiltrådte Advokatnævnets vurdering og fandt, at der ikke var truffet gyldig beslutning om långivning, og at midlerne på klientkontoen var private lån. Retten afviste advokatens indsigelser om forældelse, jf. Retsplejeloven § 147b, stk. 2.

Manglende Daglig Bogføring (Forhold 5)

Advokaten blev anklaget for i perioden fra den 1. april 2017 til den 31. januar 2018 ikke at have ført bogholderi dagligt i advokatanpartsselskabet, så det til enhver tid kunne vise de enkelte mellemværender og det samlede klienttilsvar, jf. Retsplejeloven § 126, stk. 1 og Retsplejeloven § 127. Advokatnævnet fandt, at dette var en tilsidesættelse af god advokatskik. Advokaten forklarede om kontorflytning og tekniske problemer. Retten fandt, at det var ubestridt, at der ikke var bogført dagligt, og at god advokatskik var overtrådt.

Opbevaring af Ikke-Betroede Midler (Forhold 6)

Advokaten blev anklaget for i perioden fra den 23. december 2016 til den 2. januar 2017 at have haft 2,3 mio. kr. tilhørende en klient (Person 2) indestående på klientbankkontoen, uden at beløbet var modtaget som led i advokatvirksomhed. Advokatnævnet fandt, at dette var en tilsidesættelse af reglerne i klientkontovedtægten og god advokatskik. Advokaten forklarede, at klienten bad ham opbevare pengene som formueforvaltning, da hun ikke stolede på sin egen bank. Retten fandt, at advokatens forklaring ikke gav grundlag for at tilsidesætte Advokatnævnets vurdering.

Manglende Klientkontoerklæring (Forhold 8)

Advokaten blev anklaget for ikke at have indsendt klientkontoerklæring pr. 31. december 2017 til Advokatrådet. Advokatnævnet fandt, at dette var en grov tilsidesættelse af god advokatskik, jf. Retsplejeloven § 126, stk. 1 og Retsplejeloven § 127. Advokaten forklarede, at han havde overset indsendelsen, og at det var en "nul-erklæring". Retten fandt, at det ikke var bestridt, at erklæringen ikke var indsendt, og at advokatpligterne var tilsidesat.

Mangelfuld Klientrepræsentation (Forhold 9)

Advokaten blev anklaget for i perioden fra februar 2016 til februar 2017 ikke at have varetaget repræsentationen af fire irakiske klienter under en retssag mod staten på behørig vis. Dette inkluderede gentagne overhøringer af frister, udeblivelse fra forberedende telefoniske retsmøder og udtræden af sagerne kort tid før et forberedende retsmøde, hvilket bragte klienterne i risiko for retstab. Advokatnævnet fandt, at advokaten groft havde tilsidesat god advokatskik, jf. Retsplejeloven § 126, stk. 1. Advokaten forklarede om manglende ressourcer og sygdom. Retten fandt, at advokatens forklaring ikke førte til et andet resultat, og at forholdet var en grov tilsidesættelse af god advokatskik, uanset at udeblivelsesvirkning ikke blev tillagt, jf. Retsplejeloven § 360, stk. 7.

Tidligere Sanktioner og Samlet Vurdering

Advokatnævnet havde tidligere pålagt advokaten flere bøder for tilsidesættelse af god advokatskik. Advokatnævnet fandt, at de ni forhold, sammenholdt med de tidligere sanktioner, udgjorde gentagne og grove overtrædelser af advokatpligterne. Advokaten argumenterede for, at sagsbehandlingstiden var for lang, og at afgørelserne ikke var endelige, samt at forholdene var enkeltstående og ikke udtryk for et mønster. Retten fandt dog, at der var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at advokaten ikke for fremtiden ville udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde, jf. Retsplejeloven § 147c, stk. 8.

Retten stadfæstede Advokatnævnets afgørelse om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre. Retten fandt, at advokaten havde begået grove og gentagne overtrædelser af sine advokatpligter, hvilket gav tilstrækkeligt grundlag for at antage, at advokaten ikke for fremtiden ville udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde, jf. Retsplejeloven § 147c, stk. 8. Retten tiltrådte Advokatnævnets begrundelse for hvert af de ni forhold og fandt, at advokatens forklaringer ikke kunne føre til et andet resultat. Sagsomkostningerne blev fastsat til 200.750 kr. til Civilstyrelsen, forrentet efter Renteloven § 8a.