Sag om afslag på invalidepension grundet erhvervsevnenedsættelse ved optagelse i Pensionskassen for Sygeplejersker

Klageren, en sygeplejerske født i 1955, klager over Pensionskassen for Sygeplejerskers afslag på invalidepension. Pensionskassen afviste udbetaling med henvisning til, at klagerens erhvervsevne var nedsat med mindst 2/3 på optagelsestidspunktet, og har tilbagebetalt indbetalte bidrag med renter. Afgørelsen er baseret på en speciallægeerklæring fra 2002, der var udarbejdet til Nordea Pension, som ligeledes vurderede, at klageren ikke havde mistet 2/3 af sin erhvervsevne.

Sagens baggrund

• Klageren har været medlem af pensionskassen ad flere omgange, senest ved ansættelse på F. Sygehus den 11. maj 2002.
• Den 3. april 2003 ansøgte klageren om invalidepension, hvor hun oplyste om svær skævhed i ryggen og slid i nakke og ryg. Hun havde været sygemeldt siden 1. februar 2003, men havde ikke kunnet arbejde fuld tid siden 1. maj 2001.
• Pensionskassen vurderede klagerens helbredstilstand på tidspunktet for genoptagelse af bidragsindbetalingen, da hun havde været hvilende medlem i mere end 12 måneder.

Parternes argumenter

• Pensionskassen begrunder afslaget med, at en speciallægeerklæring fra april 2002 beskriver klagerens helbredsproblemer som så betydelige, at det er usandsynligt, at hun kunne påtage sig erhvervsarbejde den 11. maj 2002. De lægger også vægt på, at klageren kun arbejdede 10 timer om ugen.
• Klageren bestrider, at hendes erhvervsevne var nedsat med 2/3 inden genoptagelsen i pensionskassen. Hun fremhæver, at Nordea Pension og V. Kommune tidligere har vurderet, at hun kunne bestride administrativt arbejde. Hun søgte job og blev ansat på F. Sygehus. Klagerens advokat anfører, at pensionskassen ikke kræver helbredsundersøgelse ved optagelse og derfor bærer risikoen for medlemmernes helbredsmæssige tilstand.

Ankenævnet bestemmer, at Pensionskassen for Sygeplejersker skal anerkende, at klageren er berettiget til invalidepension, og skal udbetale og forrente ydelserne efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Nævnet lægger vægt på, at klageren efter optagelsen i pensionsordningen den 11. maj 2002 og frem til den 1. februar 2003 arbejdede 10 timer ugentligt, fordelt på 5 timer to dage om ugen, og at hun i perioden 25. oktober 2002 til 1. december 2002 arbejdede yderligere 14 timer. På denne baggrund finder nævnet, at selskabet ikke har godtgjort, at klagerens erhvervsevne allerede på tidspunktet for optagelsen i pensionsordningen var nedsat med mindst 1/3.