Uigenkaldeligt Gensidigt Testamente Anset for Gyldigt Trods Senere Tilbagekaldelsesforsøg

Sagen omhandlede en tvist om arveretten efter afdøde, specifikt hvorvidt et gensidigt testamente fra 1989 var uigenkaldeligt og dermed gyldigt på trods af et senere oprettet testamente.

Baggrund for det oprindelige testamente

I 1989 blev afdøde og hans daværende hustru, sagsøgte, separeret. I den forbindelse oprettede de den 11. april 1989 et gensidigt notartestamente, der indsatte længstlevende som arving til mest muligt. Samtidig indgik de en overenskomst, hvor sagsøgte forpligtede sig til ikke at kræve fællesboet skiftet, så længe afdøde ikke afhændede sin landbrugsejendom. I overenskomsten blev det anført, at parterne ved et "samtidigt oprettet uigenkaldeligt testamente" havde indsat hinanden som mest begunstigede.

Afdødes nye forhold og testamente

Afdøde indledte senere et forhold til sagsøgeren. Efter at være blevet diagnosticeret med en dødelig sygdom ønskede afdøde at sikre sagsøgeren økonomisk. Den 9. juni 1999 oprettede han derfor et vidnetestamente, hvor han tilbagekaldte testamentet fra 1989 og i stedet indsatte sagsøgeren som sin universalarving. Afdøde afgik ved døden den 21. juni 1999, inden vidnetestamentet nåede at blive konverteret til et notartestamente.

Parternes påstande

Sagsøgeren påstod sagsøgte tilpligtet til at anerkende, at sagsøgeren var arving i henhold til vidnetestamentet fra 1999. Sagsøgeren argumenterede for, at det oprindelige testamente var genkaldeligt, og at tilbagekaldelsen var gyldig.

Sagsøgte påstod frifindelse og argumenterede for, at testamentet fra 1989 var uigenkaldeligt som en del af separationsaftalen. Hun mente derfor, at tilbagekaldelsen var ugyldig, da betingelserne for ensidig tilbagekaldelse i henhold til Arveloven § 47 ikke var opfyldt.

Sagen blev i første omgang begrænset til kun at omhandle spørgsmålet om testamentets uigenkaldelighed i medfør af Retsplejeloven § 253, stk. 1.

Sagsøgte blev frifundet.

Skifterettens begrundelse

Retten lagde afgørende vægt på sammenhængen mellem det gensidige notartestamente fra 11. april 1989 og den samtidige, udaterede overenskomst mellem afdøde og sagsøgte. Dokumenterne blev anset for at være oprettet samlet i anledning af parternes separation.

Overenskomsten fastslog, at sagsøgte gav afkald på at begære fællesboet skiftet, mod at parterne ved et "samtidigt oprettet uigenkaldeligt testamente" indsatte hinanden som mest begunstigede. Selvom ordet "uigenkaldeligt" ikke fremgik direkte af selve testamentet, fandt retten det bevist, at dette var parternes fælles forudsætning og hensigt.

Konklusion om uigenkaldelighed

På baggrund af disse omstændigheder, hvor testamentet var en integreret del af det økonomiske opgør ved separationen, og hvor fællesboet fortsat var uskiftet ved afdødes død, konkluderede retten, at testamentet fra 1989 var uigenkaldeligt. Afdødes senere forsøg på at tilbagekalde det ved vidnetestamentet af 9. juni 1999 var derfor ugyldigt.

Afgørelse

Sagens omkostninger blev ophævet, da begge parter havde fri proces.