Stadfæstelse af varetægtsfængsling og besøgskontrol i røverisag

Denne sag omhandler en kære af Nykøbing Falster Rets kendelse om fortsat varetægtsfængsling og opretholdelse af besøgskontrol. Sigtede 3, der har været frihedsberøvet siden den 7. august 2008, er sigtet for flere røverier, herunder to specifikke forhold begået kort efter hans prøveløsladelse fra en tidligere dom for tyveri.

Sagens Baggrund

Sigtede 3 blev prøveløsladt den 1. august 2008 med en reststraf på 207 dage. Kort efter, den 2. august 2008, blev han sigtet for røveri i forretningen Bowl N Fun i Odense (forhold 8) og den 6. august 2008 for røveri i Danske Bank i By (forhold 12). Begge røverier blev angiveligt begået under trussel med knive og med medgerningsmænd. Han blev anholdt den 7. august 2008 og fremstillet i grundlovsforhør dagen efter.

Sigtede 3 har erkendt forhold 12, men nægter sig skyldig i forhold 8. Han er desuden sigtet for yderligere fem røverier, som dog ikke blev påberåbt som grundlag for fortsat varetægtsfængsling i denne kæresag.

Kæremålets Indhold

Sigtede 3 kærede Nykøbing Falster Rets kendelse af 1. september 2009 om fortsat varetægtsfængsling i medfør af Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 2 og 3, samt en samtidig kendelse om afslag på ophævelse af besøgskontrol.

Anklagemyndighedens Påstand

Anklageren påstod, at Sigtede 3 fortsat skulle varetægtsfængsles i medfør af Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 2 og 3, og at besøgskontrollen skulle opretholdes.

Forsvarerens Påstand

Forsvareren påstod Sigtede 3 løsladt. Subsidiært påstod forsvareren fortsat fængsling i surrogat efter rettens nærmere bestemmelse, jf. Retsplejeloven § 765. Mere subsidiært anmodede forsvareren landsretten om at pålægge byretten at forhåndsberamme sagen, jf. Retsplejeloven § 843 b, og/eller at pålægge anklagemyndigheden inden for en kort frist at træffe afgørelse om tiltalespørgsmålet, jf. princippet i Retsplejeloven § 843 a.

Vedrørende besøgskontrollen påstod forsvareren den ophævet i sin helhed, subsidiært med hensyn til besøg med Sigtede 3's forældre og kæreste, og mere subsidiært med hensyn til besøg med forældrene.

Sagens Fremdrift

Sagen omfattede oprindeligt tre medsigtede. Anklagemyndigheden havde udskilt én af de medsigtede, Sigtede 1, til særskilt afgørelse, og der var rejst tiltale mod denne for bankrøveriet den 6. august 2008. Anklageren oplyste, at der forventedes rejst tiltale mod Sigtede 3 og de to øvrige medsigtede, Sigtede 2 og Sigtede 4, inden for 2-3 uger. Sagen blev sendt til statsadvokaten i juni 2009 for afgørelse af tiltalespørgsmålet.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens kendelser om fortsat varetægtsfængsling og opretholdelse af besøgskontrol.

Begrundelse for Varetægtsfængsling

Landsretten fandt, at der forelå bestemte grunde til at frygte, at Sigtede 3 på fri fod ville begå ny ligeartet kriminalitet, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 2. Dette blev begrundet med hans omfattende forstraffe, herunder tre tidligere domme for røveri, og at de nye røverier var begået kort efter hans prøveløsladelse.

Endvidere fandt retten, at der var bestemte grunde til at frygte, at Sigtede 3 på fri fod ville vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at påvirke andre, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3. Dette blev underbygget af, at han under varetægtsfængslingen havde indsmuglet en mobiltelefon og brugt den til at kommunikere.

Vurdering af Fængslingens Varighed

Landsretten vurderede, at selvom varetægtsfængslingen havde oversteget et år, var der særlige omstændigheder, der berettigede fortsat fængsling, jf. Retsplejeloven § 768 a. Dette skyldtes sagens alvorlige karakter, Sigtede 3's forstraffe, det hurtige recidiv og forsøgene på at påvirke vidner.

Besøgskontrol og Mindre Indgribende Foranstaltninger

Begæringen om ophævelse af besøgskontrol blev ikke taget til følge, da risikoen for påvirkning af vidner fortsat var til stede. Landsretten fandt desuden, at varetægtsfængslingens øjemed ikke kunne opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, og den subsidiære påstand om fængsling i surrogat, jf. Retsplejeloven § 765, blev derfor ikke taget til følge.

Sagens Fremme og Frist for Tiltalespørgsmål

Landsretten fandt ikke grundlag for at fastslå, at sagen ikke var fremmet med tilstrækkelig hurtighed, jf. Retsplejeloven § 768. Anmodningen om at pålægge byretten at forhåndsberamme sagen, jf. Retsplejeloven § 843 b, eller at pålægge anklagemyndigheden at træffe afgørelse om tiltalespørgsmålet inden for en kort frist, jf. princippet i Retsplejeloven § 843 a, blev afvist. Dette skyldtes, at forsvareren ikke havde anmodet byretten herom, og at anklagemyndigheden havde oplyst, at tiltalespørgsmålet forventedes afgjort inden for 2-3 uger.