Højesteret stadfæster navneforbud i terrortrusselsag

Denne sag, der blev afgjort af Højesteret den 9. marts 2015, omhandler journalist KPt.-2.. 's kæring af Østre Landsrets opretholdelse af et navneforbud i en sag, der involverede fire sigtede, som in absentia var varetægtsfængslet og sigtet for alvorlige forbrydelser, herunder terrorisme, efter at have produceret en video, hvor de med skydevåben skød til måls mod billeder af kendte danske personligheder, og udtalt trusler mod disse. Byretten og senere Østre Landsret havde begge valgt at nedlægge et navneforbud på baggrund af retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2, hvilket betød, at de sigtedes navne, stillinger eller bopæl ikke måtte offentliggøres, da dette ville udsætte dem for unødvendig krænkelse.

Det blev fremhævet, at sagen havde en væsentlig samfundsmæssig betydning, og at de sigtede selv havde ønsket at placere sig i det offentlige rum gennem offentliggørelse af videoen på internettet. Journalisten argumenterede for, at navneforbuddet var en hindring for dækningen af sagen og for offentlighedens ret til information. Anklagemyndigheden og de sigtedes forsvar argumenterede for opretholdelse af navneforbuddet, dels på grund af sagens tidlige stadie, og dels fordi de sigtede ikke var blevet gjort bekendt med sigtelserne.

I sidste ende tiltrådte Højesteret Østre Landsrets beslutning og opretholdt navneforbuddet. De understregede betydningen af, at de sigtede ikke var blevet gjort bekendt med sigtelserne og herved ikke havde haft en mulighed for at udtale sig om dem. Desuden blev det vurderet, at navneforbuddet ikke forhindrede en dækkende omtale af sagen i pressen. Dermed stadfæstede Højesteret landsrettens kendelse om, at der på det nuværende stadie i sagen var grundlag for navneforbud i henhold til retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2, idet offentliggørelse ville udsætte nogen for unødvendig krænkelse.