Klage over Topdanmark Forsikring A/S' sagsbehandling vedrørende ansvarsskade forårsaget af hundebid
Dato
5. juli 2004
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Ansvar
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Topdanmark
Dokument
Lovreferencer
Klageren havde en hundeansvarsforsikring i Topdanmark Forsikring A/S og klagede over selskabets sagsbehandling i forbindelse med en ansvarsskade. Skaden opstod, da klagerens hund bed skadelidtes hund på en grusvej. Politiet udarbejdede en rapport, hvoraf det fremgik, at klagerens hund var løs og havde angrebet skadelidtes hund, der var i snor. Selskabet anerkendte klagerens erstatningsansvar på baggrund af politirapporten og udbetalte 450,35 kr. til skadelidte for dyrlægeudgifter.
Klageren var utilfreds med, at selskabet havde anerkendt hans erstatningsansvar uden at have hørt hans forklaring, og uden at han havde anerkendt kravet ved sin underskrift. Han gjorde gældende, at politiet havde begået en fejl ved at kræve erstatning på hans vegne uden hans vidende. Klageren havde modtaget et bødeforlæg på 600 kr. for overtrædelse af Hundeloven § 12, stk. 1, jf. § 6, stk. 1, som han havde betalt under forbehold, og han ønskede at få disse penge tilbagebetalt.
Selskabet anførte, at de havde lagt politiets rapport til grund for afgørelsen, og da der var tale om en offentlig uvildig myndighed, havde de ikke haft nogen grund til at tvivle på rapportens indhold. Selskabet erkendte, at det var uheldigt, at de ikke havde bedt klageren om en egentlig anmeldelse, og de havde ændret praksis, så de altid beder om anmeldelse i forbindelse med hundeansvarsskader, selvom politiet har afhørt parterne. Selskabet oplyste, at betaling af bøder for lovovertrædelser ikke er omfattet af forsikringen.
Forsikringsbetingelserne indeholder bestemmelser om anmeldelse af skader og dækning af privatretligt ansvar ifølge hundeloven.
Nævnet fandt, at selskabet på baggrund af politirapporten og klagerens manglende anmeldelse af skaden var berettiget til at anerkende klagerens erstatningsansvar. Nævnet bemærkede, at selskabet hæfter direkte over for skadelidte, jf. Hundeloven § 8, stk. 2. Klagen blev derfor ikke taget til følge.
Lignende afgørelser