Kvinde tilkendt 15% i erstatning for tab af erhvervsevne trods en beregnet indtægtsnedgang på 10,3%

Ankestyrelsen blev pålagt at anerkende, at sagsøger er berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 15 % med virkning fra den 1. april 2019 og frem. Ankestyrelsen skulle desuden betale sagsomkostninger på 30.100 kr. til statskassen, som forrentes efter Renteloven § 8a.

Påstande

FOA – Fag og Arbejde, som mandatar for Appellant, nedlagde påstand om, at Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skulle anerkende, at Appellant var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 15 % den 28. februar 2019 og i perioden fra den 1. marts til den 31. maj 2019, på trods af at hendes indtægtsnedgang i disse perioder var henholdsvis 9,6 % og 8,8 %.

Retsgrundlag og Argumentation

Sagen drejer sig om fortolkningen af Arbejdsskadesikringsloven § 17 og Arbejdsskadesikringsloven § 17 a. Ifølge lovens ordlyd ydes der ikke erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 %. Dog har Højesteret i en tidligere dom (UfR 2024.2853) fastslået, at det afgørende kriterium er, om der foreligger et klart og varigt tab af erhvervsevnen som følge af arbejdsskaden, og at der ikke er et krav om, at erhvervsevnetabet skal være tæt på 15 % for at opfylde dette kriterium. Parterne var enige om, at den nedre grænse på 15 % ikke er absolut, og at erstatning kan tilkendes, selvom indtægtsnedgangen er under 15 %, hvis tabet er klart og varigt. Uenigheden lå i, hvor stor indtægtsnedgangen skulle være for at berettige til 15 % erstatning.

Flertallet af dommerne fandt, at da Appellant var tilkendt fleksjob, forelå der typisk et klart og varigt tab af erhvervsevnen, da fleksjob forudsætter varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen. De bemærkede, at formålet med den nedre grænse på 15 % i loven var at undgå behandling af bagatelagtige og udokumenterbare krav, ikke at udelukke berettigede skadelidte. Appellants indtægtsnedgang på 9,6 % og 8,8 % blev anset for at være af betydning og ikke bagatelagtig. Mindretallet i Folketingets Socialudvalg havde tidligere foreslået en grænse på 5 %, hvilket blev afvist, men dette ændrer ikke ved, at et klart og varigt tab over 5 % kan berettige til erstatning på 15 %.

En dommer stemte for at stadfæste landsrettens dom med den begrundelse, at lovens ordlyd ikke indeholder undtagelser fra 15 %-grænsen, og at forarbejdernes undtagelsesmulighed ikke bør underminere lovens ordning, medmindre der er sikre holdepunkter for det, hvilket ikke var tilfældet for indtægtstab under 10 %.