Højesteret stadfæster landsretskendelse om anklagemyndighedens kontraanke efter ankefristens udløb

Sagen omhandler spørgsmålet om anklagemyndighedens adgang til at kontraanke en dom, når tiltaltes oprindelige anke alene vedrører strafudmålingen, og anklagemyndighedens kontraanke også omfatter spørgsmålet om skyld.

Sagens Baggrund

Kærende blev ved Retten på Frederiksberg den 30. juni 2014 idømt 14 års fængsel for narkotikakriminalitet begået i forening med seks andre.

Anke til Landsretten

• Den 14. juli 2014, som var ankefristens sidste dag, ankede Kærende dommen til Østre Landsret med påstand om formildelse af straffen.
• Den 22. juli 2014 kontraankede anklagemyndigheden dommen til domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet samt til skærpelse af straffen.

Kærendes Påstand om Afvisning

Kærende påstod anklagemyndighedens kontraanke afvist. Argumentationen var, at Kærendes anke inden for 14 dage efter dommens afsigelse alene vedrørte strafudmålingen. Under disse omstændigheder mente Kærende, at anklagemyndigheden var afskåret fra at iværksætte en anke, der også omfattede spørgsmålet om skyld, efter udløbet af den oprindelige 14-dages ankefrist.

Østre Landsrets Afgørelse

Østre Landsret afsagde kendelse den 19. september 2014, hvorved påstanden om afvisning ikke blev taget til følge. Landsretten anførte, at der hverken efter bestemmelsernes ordlyd eller på andet grundlag var holdepunkter for at begrænse anklagemyndighedens mulighed for at kontraanke til skade for tiltalte til alene at vedrøre strafudmålingen i tilfælde, hvor tiltaltes anke ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld. Da anklagemyndighedens kontraanke var iværksat inden 14 dage efter, at man blev bekendt med tiltaltes anke, blev forsvarerens begæring om afvisning ikke taget til følge.

Anke til Højesteret

Kærende ankede Østre Landsrets kendelse til Højesteret med påstand om, at anklagemyndighedens anke af Retten på Frederiksbergs dom af 30. juni 2014 afvises. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af landsrettens afgørelse.

Højesterets Begrundelse og Resultat

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets kendelse.

Højesteret fandt, at der hverken efter ordlyden af Retsplejeloven § 905, stk. 1 eller bestemmelsens forarbejder var grundlag for at begrænse anklagemyndighedens mulighed for at kontraanke til skade for tiltalte til alene at vedrøre strafudmålingen i tilfælde, hvor tiltaltes anke ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.

Da anklagemyndighedens kontraanke var iværksat inden for fristen i Retsplejeloven § 905, stk. 1, stadfæstedes landsrettens kendelse.