Tvist om dækningsmaksimum for guld- og sølvdækning i familieforsikring
Dato
15. december 2003
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Familie
Afgørelse
Klager medhold
Firma navn
If
Dokument
Lovreferencer
Klageren er utilfreds med, at If Skadeforsikring har nedsat dækningsmaksimum på forsikringens guld- og sølvdækning, og at selskabet kun har udbetalt 10 % af forsikringssummen i stedet for de 100 %, som fremgår af policen fra 2/2 1996.
Selskabet anfører, at forsikringen indtil 1. august 1996 var en del af en gruppeaftale med en rabat på 25 %, forudsat at alle forsikringer var samlet i Kgl. Brand. Denne aftale blev opsagt i 1996, og medlemmerne skulle herefter overgå til Kgl. Brands almindelige vilkår. Selskabet mener, at klageren reagerede på et ændringsbrev i juni 1996, hvorefter policen blev ændret til den nye Kgl. Brand aftale med nye forsikringsvilkår.
Klageren bestrider at have modtaget varslingsbrev eller ny police og kender ikke den omtalte formand for grundejerforeningen.
Af klagerens tidligere police fremgår det, at begrænsningen i dækningen for guld, sølv, platin o.s.v. på 10 % af forsikringssummen, max 75.000 kr., ikke var gældende for denne forsikring.
Selskabet, If Skadeforsikring, skal anerkende, at forsikringens dækningsudvidelse for så vidt angår guld- og sølvdækning er uændret i forhold til police af 2/2 1996, og skal over for klageren opgøre og afregne skaden i overensstemmelse hermed med tillæg af renter efter forsikringsaftalelovens § 24.
Lignende afgørelser