Førtidspension ikke afvist alene pga. formue

K, en enke, søgte i april 1992 om førtidspension. Hun havde tidligere været medhjælpende ægtefælle i et landbrug og senere haft afløsningsarbejde, hvor hun modtog supplerende arbejdsløshedsdagpenge. Fra 1. juni 1992 var K uden beskæftigelse, og hendes ret til arbejdsløshedsdagpenge var opbrugt. Hun opfyldte ikke betingelserne for efterløn eller jobtilbud.

K's forsørgelsesgrundlag bestod af en livsforsikring på ca. 46.000 kr. årligt og et formueafkast på ca. 30.000 kr. årligt, i alt ca. 76.000 kr. årligt. Hendes likvide formue udgjorde ca. 590.000 kr. K havde ingen betydelige helbredsproblemer.

Kommunen afslog ansøgningen om førtidspension den 21. maj 1992. Revaliderings- og pensionsnævnet tiltrådte afgørelsen den 24. juli 1992, med særlig vægt på størrelsen af K's formue. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om afslag på behovsbestemt førtidspension alene kunne gives på grund af formuen.

Ankestyrelsen fandt, at det ikke var foreneligt med reglerne for tilkendelse af førtidspension på overvejende socialt grundlag at afslå tilkendelse alene med henvisning til ansøgers formue.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at de gældende regler fra 1. januar 1992 for tilkendelse af behovsbestemt førtidspension efter Pensionsloven § 14, stk. 3 alene inddrager formueafkast ved opgørelsen af forsørgelsesgrundlaget, herunder et beregnet formueafkast efter Pensionsloven § 28, stk. 1. Formuens størrelse kunne herefter ikke længere indgå i indkomstopgørelsen.

• Tilkendelse af behovsbestemt førtidspension beror på en konkret vurdering af de samlede helbredsmæssige og sociale forhold.
• Pensionen kan ikke afslås alene med henvisning til formuens størrelse.

Efter en samlet vurdering af K's helbredsmæssige og sociale forhold fandt Ankestyrelsen, at K var berettiget til almindelig førtidspension. K's sociale og helbredsmæssige forhold medførte et varigt behov for forsørgelse, og hun opfyldte derfor betingelserne for almindelig førtidspension efter Pensionsloven § 14, stk. 3.

Ankestyrelsen ændrede Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse. Pensionen blev tilkendt med virkning fra kommunens nu ændrede afgørelse, med udbetaling fra 1. juli 1992.