Kommunens refusionskrav ved forhøjelse af erstatning for tab af erhvervsevne

En kvinde, der i 1996 fik tilkendt mellemste førtidspension og 35 % i erstatning for tab af erhvervsevne, oplevede en ændring i sin sag. Efter en dom fra Østre Landsret den 14. februar 2002 blev hendes tab af erhvervsevne fastsat til 65 %.

Arbejdsskadestyrelsen ændrede sin afgørelse i overensstemmelse med dommen og meddelte, at kapitalisering af den løbende erstatning ikke kunne ske, før kommunen havde oplyst et refusionskrav. Kommunen fremsendte et refusionskrav på 167.516 kr. for pension udbetalt i perioden 1. januar 1996 til 31. august 2002.

Fagforbundet klagede på kvindens vegne over refusionskravet. Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse om refusion baseret på den fulde løbende erstatning. Nævnet henviste til, at kommunen havde ret til refusion af forskellen mellem udbetalt pension og det beløb, der ville være udbetalt, hvis erstatningen var tilkendt samtidig med pensionen, jf. Pensionsloven § 28 og Pensionsloven § 29.

Kommunen havde ret til at kræve refusion på grundlag af forhøjelsen af den tidligere tilkendte erstatning for tab af erhvervsevne.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var tale om dobbeltforsørgelse, da den tilkendte erstatning på yderligere 30 % havde tilbagevirkende kraft til 1. januar 1996. Dette betød, at erstatningen ville have nedsat pensionen, hvis ydelserne var kommet til udbetaling samtidig.

Det følger af Arbejdsskadesikringsloven § 40, at kommunen har krav på refusion fra forsikringsselskabet, hvis der er udbetalt ydelser efter lov om social pension for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne.

Fagforeningen havde anført, at kvinden kunne have fået 50 % af erstatningen udbetalt som et engangsbeløb (kapitaliseret), hvis de 65 % i tab af erhvervsevne var tilkendt allerede i 1996. Dette ville have begrænset refusionskravet til de resterende 15 %.

Ankestyrelsen bemærkede dog, at beregningen af pensionen og opgørelsen af tilbagebetalingskravet kun kunne foretages på grundlag af den faktiske udbetaling af erstatning efter arbejdsskadeloven, jf. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 25. juni 2002.