Varmetillæg og mindsteudbetaling af boligydelse
Dato
11. juli 2013
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Lov om social pension
Emner
Overkompensation, Boligstøttekompensation, Mindsteudbetaling af boligydelse, Beregning, Varmetillæg
Lovreferencer:
En pensionist modtog boligydelse beregnet efter reglerne for kollektivt varmeforsyningsanlæg og et løbende varmetillæg. Kommunen beregnede boligydelsen for december 2004 til 212 kr. og den isolerede virkning af kompensationsbeløbet til 68 kr. Da boligydelsen ikke ville komme til udbetaling uden kompensation, blev kompensationen fastsat til den samlede boligydelse på 212 kr. Kommunen beregnede varmetillægget for samme måned til 0 kr. Pensionisten mente, at den maskinelle beregning var forkert, især i tilfælde hvor boligstøtte uden kompensation ikke ville komme til udbetaling på grund af minimumsgrænsen. Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse, med henvisning til beregningsreglerne i bekendtgørelsen om pension og Socialministeriets skrivelse af 17. juli 2002. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om beregningsreglerne medførte fejlberegning i disse situationer.
Ankestyrelsen afgjorde, at pensionisten ikke havde ret til varmetillæg for den pågældende måned. Begrundelsen var, at der ikke var tilstrækkelig hjemmel i reglerne om varmetillæg til at tilgodese personer, hvis varmetillæg blev reduceret med hele boligydelsen på grund af mindsteudbetalingsreglen i boligstøtteloven.
Ankestyrelsens begrundelse
Ankestyrelsen lagde vægt på flere punkter i sin afgørelse:
- Pensionsbekendtgørelsens § 22, stk. 2 havde til formål at undgå, at udgifter til drift og vedligeholdelse af varmeanlægget blev kompenseret som en varmeudgift, da denne udgift var en huslejeudgift. Reglens eneste formål var således at undgå overkompensation.
- Socialministeriet havde i skrivelsen af 17. juli 2002 anført, at den isolerede virkning var lig den faktiske boligstøttekompensation efter boligstøttelovens § 10, stk. 5.
- Socialministeren havde i S 3116 af 2. april 2004 til Folketingets Socialudvalg anført, at den faktiske boligstøttekompensation var lig forskellen mellem den boligstøtte, der blev ydet ved anvendelse af boligstøttelovens § 10, stk. 5, og den boligstøtte der ville være ydet, hvis reglen i § 10, stk. 5, ikke fandtes. Det blev endvidere anført, at alle relevante bestemmelser i boligstøtteloven skulle inddrages ved beregningen.
Ankestyrelsen tiltrådte på baggrund heraf det sociale nævns afgørelse.
Lignende afgørelser