Sag om forhøjelse af førtidspension efter afprøvning af beskyttet beskæftigelse

En kvinde, født 1960 og uden uddannelse, udviklede kroniske smerter efter en arbejdsulykke i 1996. Hendes tilknytning til arbejdsmarkedet havde været vekslende med mange ufaglærte ansættelser. Efter ulykken forsøgte hun uden held at genoptage arbejdet og startede i arbejdsprøvning, hvor hendes indsats blev vurderet til betydeligt under 1/3 af det normale. En AF-konsulent vurderede, at hun ingen muligheder havde på arbejdsmarkedet.

Kvinden fik det tiltagende dårligere, blev afhængig af rollator og kunne kun udføre få, lette opgaver i hjemmet. En smerteklinik vurderede, at hendes arbejdsevne stort set var ophørt. Hun blev tilkendt forhøjet almindelig førtidspension med virkning fra 1. januar 1999.

I 2000 anmodede kvinden om forhøjelse af sin førtidspension, hvilket kommunen og det sociale nævn afslog med den begrundelse, at der ikke var forsøgt aktivering eller revalidering siden pensionstilkendelsen. I 2001 startede kvinden i beskyttet beskæftigelse efter Serviceloven § 87 på en revalideringsinstitution. Formålet var primært at styrke hendes selvværd og sociale samvær. Hun havde dog et stort sygefravær og det var svært at finde passende beskæftigelse til hende, da hun kun kunne bruge én hånd. Hun blev afmeldt i august 2003 på grund af for stort fravær.

Kommunen traf herefter afgørelse om, at der ikke var grundlag for at påbegynde en sag om forhøjelse af førtidspensionen. Nævnet tiltrådte afgørelsen med den begrundelse, at alle afprøvningsmuligheder ikke var udtømte, og at afprøvningen i beskyttet beskæftigelse var for begrænset til at vurdere hendes resterhvervsevne. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om beskæftigelse i beskyttede stillinger kan belyse resterhvervsevnen i henhold til Gammelførtidspensionloven § 24, stk. 2.

Ankestyrelsen fandt, at der var grundlag for at påbegynde en sag om forhøjelse af kvindens førtidspension.

Det er en betingelse for at påbegynde en sag om forhøjelse af førtidspension, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger har været afprøvet. Dette gælder dog ikke, hvis det vurderes, at erhvervsevnen er ubetydelig og ikke kan forbedres efter de nævnte foranstaltninger.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kvinden opfyldte betingelsen for påbegyndelse af sag om forhøjelse af sin førtidspension, fordi:

• Det måtte anses for endelig afklaret, at der ikke var mulighed for bedring af hendes funktionsniveau.
• Hendes aktuelle resterhvervsevne måtte anses for at være tilstrækkelig belyst.

Ankestyrelsen fandt, at kvindens forsøg på at udnytte sin resterhvervsevne i beskyttet beskæftigelse efter Serviceloven § 87 i perioden maj 2001 til august 2003 var tilstrækkeligt. Trods det primære formål med visitationen til beskyttet beskæftigelse var social kontakt, og hun havde et stort sygefravær, var der ikke grundlag for at henvise til yderligere foranstaltninger til belysning af resterhvervsevnen. Kommunen skulle nu tage stilling til, om kvinden havde ret til en højere pension.