Hjemvisning grundet manglende begrundelse for delvist afslag på hjælp til tandbehandling

En pensionist ansøgte via sin tandlæge om hjælp til en omfattende tandbehandling til en udgift på næsten 23.000 kr. Behovet for behandlingen skyldtes sygdom hos ansøgeren.

Kommunen bevilgede kun delvis hjælp i form af helbredstillæg og personligt tillæg. Begrundelsen for det delvise afslag var en vurdering fra kommunens overtandlæge om, at en mindre omfattende behandling var tilstrækkelig.

Det sociale nævn fastholdt kommunens afgørelse og lagde vægt på overtandlægens vurdering. Pensionisten ankede afgørelsen til Ankestyrelsen, som behandlede sagen i et principielt møde for at afklare kravene til begrundelse efter forvaltningsloven.

Sagen blev hjemvist til kommunen for en ny og begrundet afgørelse om den hjælp, der kunne ydes.

Ankestyrelsen fandt, at hverken kommunens eller det sociale nævns afgørelse indeholdt en tilstrækkelig begrundelse for det delvise afslag på den ansøgte behandling. Denne mangel blev anset for så væsentlig, at afgørelserne var ugyldige.

Efter Forvaltningsloven § 24, stk. 1 skal en afgørelse begrundes, hvis ansøgeren ikke får fuldt medhold. Begrundelsen skal henvise til de retsregler, afgørelsen er truffet efter. Hvis afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen desuden henvise til de hovedhensyn, der har været bestemmende for udøvelsen af skønnet, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 2.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der manglede en tandlægefaglig begrundelse for, hvorfor den fulde behandling ikke kunne ydes. Det var ikke tilstrækkeligt blot at henvise til en udtalelse fra kommunens tandlægekonsulent, som heller ikke var nærmere begrundet. Desuden var det ikke kommenteret, hvorfor oplysningerne om ansøgerens sygdom ikke var tillagt vægt.