Regreskrav efter vold under anholdelse

Denne sag omhandler et regreskrav fra Politimesteren i Gråsten mod en politiassistent (appelindstævnte) vedrørende erstatning udbetalt til et offer for vold begået under en anholdelse.

Sagens Baggrund

Den 14. april 2001 tildelte appelindstævnte, en politiassistent, en forurettet person flere slag med en stav under en anholdelse. Disse slag blev anset for at være forsætlig vold, da de ikke var nødvendige for at gennemføre anholdelsen. Den forurettede pådrog sig skader, der førte til sygemelding og tabt arbejdsfortjeneste. Erstatningsnævnet havde tidligere antaget, at halvdelen af skaderne hidrørte fra den forsætlige vold.

Forløb i Byretten

Sagen blev oprindeligt behandlet af Retten i Sønderborg, som afsagde dom den 6. oktober 2004 (BS 82/2004). Denne dom byggede på et resultat fra en dom afsagt af Retten i Gråsten den 11. december 2001.

Forløb i Landsretten

Politimesteren i Gråsten, som appellant, gentog sin påstand fra byretten, dog uden krav om udenretlige inddrivelsesomkostninger. Appelindstævnte påstod dommen stadfæstet.

Appelindstævntes Forklaring

Appelindstævnte forklarede, at han havde været sygemeldt siden den 14. september 2004 efter et møde med politiinspektøren, hvor han blev konfronteret med klager over sit arbejde. Han er under behandling for psykiske problemer, som hans læge vurderer som en arbejdsskade, og han er indstillet til kvalificeret svagelighedspension. Han oplyste desuden om en forværret økonomisk situation med øget gæld.

Landsrettens Begrundelse

Landsretten tiltrådte byrettens vurdering af, at appelindstævnte havde gjort sig skyldig i forsætlig vold i strid med Straffeloven § 244. Retten fandt det sandsynliggjort, at skaderne hos den forurettede i hvert fald delvist stammede fra denne forsætlige vold. På grund af bevismæssig usikkerhed om omfanget af skaderne, der hidrørte fra volden kontra den lovlige magtanvendelse, blev det lagt til grund, at halvdelen af skaderne stammede fra den forsætlige vold, i overensstemmelse med Erstatningsnævnets antagelse.

Erstatningskravets Opgørelse

Retten opgjorde det samlede erstatningskrav for den forurettede til 10.442 kr., fordelt som følger:

• Svie og smerte: 5.740 kr. (27 dage á 180 kr. og 11 dage á 80 kr.)
• Tabt arbejdsfortjeneste: 4.000 kr. (skønnet for perioden 14. april til 21. maj 2001)
• Kiropraktorbehandling: 702 kr. Udgifter til fysioterapi, medicin, advokatbistand, lægeerklæring og skader på personlige effekter blev ikke fundet tilstrækkeligt dokumenteret eller begrundet som regreskrav.

Af det samlede krav på 10.442 kr. blev halvdelen, 5.221 kr., henført til den forsætlige vold udøvet af appelindstævnte.

Anvendelse af Erstatningsansvarsloven

Landsretten fastslog, at appelindstævntes handlinger blev udført som led i hans tjeneste som politiassistent og dermed var omfattet af Danske Lov 3-19-2. Retten fandt, at de hensyn, der ligger bag Erstatningsansvarsloven § 23, måtte medføre, at regreskravet alene kunne kræves i det omfang, som følger af denne bestemmelse. Da regreskravet hidrørte fra forsætlig vold udøvet under tjeneste, fandt retten det rimeligt, at erstatningen skulle betales af appelindstævnte. Der blev ikke fundet særlige omstændigheder, der efter Erstatningsansvarsloven § 24 kunne føre til nedsættelse eller bortfald af erstatningen, da beløbet var af begrænset størrelse.

Afgørelse

Appelindstævnte blev dømt til at betale 5.221 kr. med procesrente fra den 23. maj 2003 til Politimesteren i Gråsten. Sagsomkostningerne for begge retter blev ophævet.