Dom for racistiske udtalelser på hjemmesider – Betinget fængsel

Tiltalte, født i 1995, blev tiltalt for overtrædelse af Straffeloven § 266 b ved i perioden forud for den 13. marts 2023, som administrator af hjemmesiderne Hjemmeside 1 og Hjemmeside 2, offentligt og med forsæt til udbredelse i en videre kreds, at have fremsat udtalelser eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer forhånes og/eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Sagens Baggrund

Tiltalte ejede, drev og var ansvarlig for de nævnte hjemmesider, hvorpå han fremsatte en række vittigheder og udtalelser. Disse inkluderede blandt andet:

• Vittigheder om jøder, Holocaust og koncentrationslejre.
• Vittigheder om sorte mennesker, der indeholdt racistiske stereotyper.
• Vittigheder om indvandrere og andre etniske grupper.

Tiltaltes Forklaring

Tiltalte forklarede, at han havde været selvstændig i cirka fem år og drev hjemmesiderne samt en webshop, hvorfra han solgte merchandise. Han havde ingen ansatte. Den danske hjemmeside blev oprettet for cirka ni år siden, da han gik på HTX, med det formål at blive selvstændig. Han brugte et softwareprogram til at finde de mest anvendte søgeord og kategoriserede vittighederne på hjemmesiden ud fra disse, hvilket resulterede i et stigende antal besøgende.

Tiltalte kopierede vittigheder fra andre danske og udenlandske hjemmesider og gjorde sig ingen overvejelser om de enkelte vittigheders indhold, men fokuserede udelukkende på, hvad danskerne søgte på. Jo flere vittigheder, jo længere tid brugte folk på hjemmesiden, hvilket havde betydning for hjemmesidens placering i internetsøgninger og hans indtjening fra reklamer. Han forklarede, at ingen nogensinde havde reageret negativt på vittighederne på hjemmesiden.

Den tyske hjemmeside blev oprettet cirka tre år efter den danske. Tiltalte havde kontakt med en tysker, der hjalp ham med at finde vittigheder. For omkring fem år siden blev han kontaktet af tysk politi, som bad ham fjerne visse nazistiske vittigheder, da de var i strid med tysk lovgivning. Han samarbejdede med det tyske politi og fjernede de pågældende vittigheder. Han mente dog ikke, at dette gav anledning til at fjerne indhold fra den danske hjemmeside, da han ikke mente, at dansk lovgivning var den samme. Han havde aldrig forventet, at indholdet kunne være ulovligt i Danmark.

Tiltalte oplyste, at den danske hjemmeside havde mellem 80.000 og 100.000 besøgende om måneden og lå øverst på alle søgemaskiner. Den tyske hjemmeside havde mellem 20.000 og 300.000 besøgende. Han tjente mellem 3.000 kr. og 6.000 kr. om måneden på den danske hjemmeside og mellem 500 kr. og 1.000 kr. på den tyske. Han forklarede, at de højere tal for indtjening skyldtes forskellige måder at opgøre besøgstal på, og at der var måneder med højere indtjening.

Tiltalte forklarede endvidere, at privatpersoner tidligere havde henvendt sig på hjemmesidens Facebook-side og bedt om at få noget slettet, men dette var ikke sket de sidste fire år. Han opfattede det som, at folk følte sig krænket på andres vegne, og at ingen, der selv var krænket, havde skrevet til ham. Han mente, at folk havde for lidt at lave, når de blev krænket på andres vegne.

På den danske hjemmeside var der 38-40 kategorier, hvoraf tre var racistiske. Han fokuserede på at tiltrække så mange besøgende som muligt. Han havde ikke samarbejdet med dansk politi. Tiltalte var bekendt med, at komikere også fortalte vittigheder om jøder, og han havde selv oplevet racisme. Han havde også vittigheder om lave mennesker på sin hjemmeside.

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Retten fandt det ubestridt, at tiltalte ejede og administrerede Hjemmeside 1 og Hjemmeside 2, som havde mange tusinde besøgende månedligt. Materialet, som var oplistet i anklageskriftet, havde været tilgængeligt på hjemmesiderne frem til den 13. marts 2023. Retten lagde til grund, at tiltalte med forsæt havde gjort materialet offentligt tilgængeligt efter at have gennemlæst og kategoriseret indholdet.

Vurdering af Materialets Indhold

Retten vurderede, at hovedparten af det i tiltalen oplistede materiale omhandlede grupper af personer, der på grund af race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro er omfattet af beskyttelsen i Straffeloven § 266 b, stk. 1. Enkelte dele af materialet faldt dog uden for denne beskyttelse, f.eks. vittigheder om "asylansøgere", "migranter" og "indvandrere", eller materiale, der ikke specifikt henviste til en bestemt gruppe, eller som ikke blev anset for forhånende eller nedværdigende.

Skyldkendelse

Et flertal af domsmændene fandt, at indholdet på hjemmesiderne, uanset at der var tale om vittigheder, udgjorde nedværdigelse og forhånelse af de omtalte grupper, og at tiltalte havde indset dette. Der blev lagt vægt på henvisninger til Holocaust og slaveri, samt udsagn der fratager mennesker værdi. Formålet med udbredelsen var at tjene penge, ikke at bidrage til en samfundsmæssig debat. Hensynet til beskyttelse af grupper mod forhånende udtalelser vejede tungere end hensynet til ytringsfriheden.

En mindretalsvoterende fandt, at den omstændighed, at der var tale om vittigheder på hjemmesider, hvor man aktivt skulle søge materialet frem, medførte, at de omhandlede grupper ikke herved forhånedes eller nedværdigedes i en grad, at forholdet kunne karakteriseres som værende af en sådan grov karakter, at det var strafbart efter Straffeloven § 266 b, stk. 1. Mindretallet stemte derfor for frifindelse.

Strafudmåling

Tiltalte blev fundet skyldig efter flertalsafgørelsen. Straffen blev fastsat til fængsel i 7 dage. Straffen blev gjort betinget i en prøvetid på 1 år, jf. Straffeloven § 56, stk. 1.

Retten lagde i skærpende retning vægt på:

• Omfanget og grovheden af materialet.
• Den lange gerningsperiode.
• Forholdet var begået med vinding for øje.

I formildende retning lagde retten vægt på:

• Materialets karakter af vittigheder.
• Materialet skulle søges aktivt frem.
• Den lange sagsbehandlingstid.

Konfiskation af Hjemmesider

Anklagemyndigheden påstod konfiskation af Hjemmeside 1 og Hjemmeside 2, jf. Straffeloven § 75, stk. 2. Retten fandt dog, at hjemmesiderne ikke havde et ulovligt formål, og at mindre indgribende foranstaltninger kunne imødekomme formålet. Det blev ikke tilstrækkeligt godtgjort, at konfiskation var påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Påstanden om konfiskation blev derfor ikke taget til følge.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.