Sag om manglende betaling for bestilte varer

Denne dom er udfærdiget i medfør af Retsplejeloven § 218a, stk. 2 og indeholder ikke en fuldstændig fremstilling af forklaringerne.

Sagens Baggrund

Sagen omhandler et påstået udestående beløb på 23.750 kr. fra Sagsøgte 1 til Sagsøger ApS. Beløbet vedrører bestilling af varer hos sagsøgeren til levering hos Sagsøgte 1's broder, Sagsøgte 2. Det påstævnte beløb er opgjort på baggrund af to fakturaer:

Sagsøgeren havde oprindeligt udstedt faktura nr. 2645 af 12. april 2006 på 26.970,13 kr., hvoraf det fremgik, at varerne var afhentet via Sagsøgte 1. Ifølge sagsøgeren anmodede Sagsøgte 1 den 6. juni 2006 om en personalerabat, hvorefter den oprindelige faktura blev krediteret, og en ny faktura (nr. 2798) blev udstedt. Varerne skulle ifølge sagsøger være leveret af leverandøren Sanistål den 9. marts 2006 hos Sagsøgte 2.

Parternes Påstande

Sagsøgeren nedlagde påstand om, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 in solidum, subsidiært én af parterne, skulle tilpligtes at betale 23.750 kr. med tillæg af procesrente fra den 6. juli 2006. Sagsøgte 1 nedlagde påstand om frifindelse.

Parternes Synspunkter

Sagsøgerens Synspunkter

Sagsøgeren anførte, at:

• Sagsøgte 1 havde bestilt varerne til leverance hos Sagsøgte 2.
• Varerne var leveret, og sagsøgeren havde betalt leverandøren.
• Sagsøgeren havde krævet betaling i overensstemmelse hermed.
• Sagsøgeren havde en berettiget forventning om, at varerne var leveret og taget i brug af Sagsøgte 2, idet Sagsøgte 1 efter fremsendelse af faktura anmodede om en "personalerabat", som sagsøgeren accepterede og ydede.
• Retten burde se bort fra Sagsøgte 1's forklaring om, at han ikke havde bestilt, afhentet, fået faktureret, bedt om rabat eller på anden vis skulle betale for varerne, da den var urigtig og udokumenteret.
• Sagsøgte 1 ikke alene ved sin partsforklaring kunne modbevise sagsøgerens bevisførelse i form af dokumentbevis og vidneforklaringer fra Vidne 1 og Vidne 2.
• Det måtte lægges til grund, at de sagsøgte, eller som minimum Sagsøgte 1, havde bestilt og modtaget varerne, og at betaling derfor skulle ske i overensstemmelse med det opkrævede beløb, som ikke var urimeligt.
• Sagsøgeren indledningsvis havde stævnet Sagsøgte 2, da sagsøgeren havde en berettiget formodning om, at Sagsøgte 2 var den reelle modtager af varerne og derfor skulle betale herfor.
• Ingen af de sagsøgte forud for retssagen havde gjort indsigelser mod sagsøgerens krav.
• Sagsøgte 2 kunne have undgået retssag ved skriftligt at meddele, at de ikke mente at skylde noget, herunder ikke mente at have bestilt noget, da faktura, rykkerskrivelse eller inkassovarsel blev fremsendt.
• Sagsøgeren var nødsaget og berettiget til at medindstævne Sagsøgte 1 efter Sagsøgte 2's indsigelse over for retten.
• Sagsøgeren var berettiget til at anlægge og føre retssag mod begge de sagsøgte, og sagsøgeren skulle derfor ikke betale nogen af de sagsøgtes sagsomkostninger, men skulle selv tilkendes sagsomkostninger.
• Såfremt Sagsøgte 2 måtte frifindes, skulle Sagsøgte 1 pålægges at betale sagsomkostninger både i forhold til sagsøgeren og Sagsøgte 2, da sagsøgeren under omstændighederne havde været berettiget til at føre retssag.

Sagsøgte 1's Synspunkter

Sagsøgte 1 anførte, at:

• Han ikke havde indgået aftale om køb af varer hos sagsøgeren.
• Han ikke havde modtaget eller afhentet varer hos sagsøgeren.
• Det var sagsøgerens bevisbyrde at dokumentere indgåelsen af en aftale samt indholdet af en sådan.
• Sagsøgeren ikke havde kunnet føre bevis for, at der var indgået aftale om køb af varer.
• Det var sagsøgerens bevisbyrde at dokumentere, at de omhandlede varer var afhentet eller leveret.
• Det var udokumenteret, at sagsøgte selv skulle have afhentet varer hos sagsøgeren.
• Sagsøgeren ikke havde kunnet føre bevis for, at sagsøgeren havde leveret de pågældende varer hos sagsøgtes broder, Sagsøgte 2.
• Sagsøgte ikke havde modtaget faktura fra sagsøgeren.
• Sagsøgerens fremlæggelse af fakturaer som sandsynliggørelse for aftalen ikke kunne anses som tilstrækkelig dokumentation.

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Retten fandt, at der forelå modstridende forklaringer vedrørende hændelsesforløbet. Efter bevisførelsen, herunder vidneforklaringen fra Vidne 2 om personalerabatten, anså retten det for bevist, at Sagsøgte 1 havde bestilt rør, fittings og et Comfort Nilan ventilationsanlæg hos sagsøgeren, som Sagsøgte 2 selv skulle installere på ejendommen.

Ad Levering

Vidne 1 forklarede om travlhed i vvs-firmaet i 2006, og at rør og komponenter var leveret af Sanistål eller en vognmand på Saniståls foranledning, mens Nilan havde leveret et Comfort 300 og eftervarmefladen. Det blev oplyst, at Nilan ikke fører kørebog, hvilket gjorde det umuligt at identificere chaufføren på den pågældende tur. Fakturakopier fra 12. april 2006 og 6. juni 2006 angav, at ordrer og varer var afhentet via Sagsøgte 1. Sagsøgte 2 forklarede, at et skilt med husnummer først blev opsat i 2008 på ejendommen, og at interesserede havde svært ved at finde adressen.

Efter en samlet vurdering fandt retten det betænkeligt at fastslå, at de pågældende varer var kommet i Sagsøgte 2's besiddelse, med undtagelse af de rør, nipler og bøjninger, der var anført i bilag 3, for hvilke der forelå en køreseddel fra Sanistål. Det blev herefter bevist, at varer til en værdi af 3.500,51 kr. var leveret.

Ansvar og Sagsomkostninger

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 hæfter solidarisk for beløbet 3.500,51 kr. med tillæg af procesrente fra den 6. juli 2006.

Sagsøgeren skal betale sagsomkostninger til sagsøgte. Ved fastsættelsen af sagsomkostningerne blev der lagt vægt på sagens forløb og de nedlagte påstande i forhold til sagens udfald.

Domslut

Retten bestemte:

• Sagsøgte 1 tilpligtes inden 14 dage in solidum med Sagsøgte 2 at betale Sagsøger ApS 3.500,51 kr. med tillæg af procesrente fra den 6. juli 2006, indtil betaling sker.
• Sagsøger ApS betaler inden samme frist 15.000 kr. inkl. moms i sagsomkostninger til Sagsøgte 1.