Command Palette

Search for a command to run...

If Skadeforsikring: Afslag på forhåndstilsagn om retshjælpsdækning vedrørende invaliditetsydelse i fleksjob

Dato

5. maj 2003

Principiel sag

Nej

Forsikringstype

Retshjælp

Afgørelse

Klager medhold

Firma navn

If

Dokument

Klageren, der har retshjælpsforsikring i If Skadeforsikring, klager over, at selskabet har afvist at give forhåndstilsagn om retshjælpsdækning til et påtænkt søgsmål.

Klagerens påstand

Klagerens advokat påstår, at selskabet er forpligtet til at give forhåndstilsagn til retshjælpsdækning til en sag, der ønskes anlagt mod Ribe StatsAmt ved Det Sociale Nævn, som har afvist at yde klageren invaliditetsydelse i forbindelse med, at han er overgået til fleksjob.

Selskabets anbringender

Selskabet anfører, at dækningstilsagn er betinget af, at tvisten føres med rimelighed, hvilket indebærer, at sikrede har en rimelig grund til at føre sagen, herunder en rimelig udsigt til at få helt eller delvist medhold ved dom eller forlig. Selskabet mener ikke, at klageren har udsigt til at opnå en ændring af sin retstilstand ved at indbringe tvisten for domstolen, og henviser til Betingelser for Retshjælpsforsikring § 2, stk. 3 og Betingelser for Retshjælpsforsikring § 5, stk. 1.

Klagerens yderligere anbringender

Klagerens advokat anfører, at klagerens helbredsmæssige situation stort set er uændret, og at han tidligere kunne få invaliditetsydelse. Advokaten mener, at den samme vurdering skal lægges til grund, når klienten er i et fleksjob, og at der principielt ikke er noget til hinder for, at man også får invaliditetsydelse, når man er i fleksjob.

Nævnet finder, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at udtale, at sikrede ikke skønnes at have rimelig grund til at føre sagen.

Afgørelse

Selskabet, If Skadeforsikring, skal anerkende at være forpligtet til at give klageren forhåndstilsagn om retshjælpsdækning til det påtænkte søgsmål mod Ribe StatsAmt ved Det Sociale Nævn.

Lignende afgørelser